De fleste kender jiggens klassiske udformning med et
kuglerundt hoved. Sådan har jighoveder set ud gennem lang tid, men gennem de
seneste år har stadig flere og flere nye udformninger set dagens lys. Hvad kan
de nye hoveder så, som det gamle ikke kan? Er der tale om egentlige
forbedringer eller måske reelle alternativer, der ligefrem udfylder savnede
egenskaber? Med flere års erfaring og ikke mindst forsøg i tank, vil jeg hermed
forsøge at give et overblik over hovedernes individuelle forcer og svagheder.
Fra toppen og med uret: Lipstick, banana, tubehead, shakey-head, kuglehoved med spinner, Scrounger, footballhead, No-hook, erie, fishead og kuglehoved i midten. |
Fire forskellige producenters bud på en Erie/stand-up jig |
Endeligt
er der naturligvis stor forskel på, hvilke egenskaber der efterstræbes i en
given fiskesituation. Således er der som udgangspunkt taget højde for følgende
egenskaber i sammenligningen:
·
Stand-upness – evnen til at ”arbejde” på bunden
uden at tilte.
·
Aquadynamik som en funktion af placering af
øje/tyngdepunkt – der har betydning for bevægelserne i vand/på bund.
Sammenligningen indeholder en gennemgang af nedenstående
jigtyper, som jeg mener er dem, der repræsenterer langt de fleste
vertikalfiskeres grejkasser bedst. Alle jighoveder er for sammenlignelighedens
skyld monteret med en 5 ¾” LunkerCity FinS. Det er vigtigt at nævne, at der i
denne sammenligning hverken tages hensyn til krogens materiale, udforming eller
skarphed.
Form/navn
|
Producent
|
Krogstørrelse
|
Vægt i gram
|
Kuglehoved
|
VMC
|
5
|
21
|
Footballhead
|
VMC
|
5
|
21
|
Bananahead
|
VMC
|
6
|
36
|
Shakey-head
|
Mega Strike
|
5
|
21
|
Erie
|
VMC
|
5
|
21
|
Stand-up Lipstick
|
FOX Rage
|
4
|
20
|
Sammenligningens deltagere |
Stand-upness
Stand-upness har betydning for jiggens evne til at holde sig
oprejst på bunden. En jig der holder sig oprejst når den lander på bunden har
flere fordele. For det første er eksponeringen af krog(e) større når jiggen
står op fra bunden. For det andet imiterer en stående jig meget bedre en
fødesøgende fisk, end en jig der bare tilter om på siden når den rammer bunden.
I sammenligningen tæller stand-upness således positivt.
Jigtype
|
Ujævn/stenet bund
|
Sand/blød bund
|
Hård/flad bund
|
Kuglehoved
- VMC
|
Egnet – svag tilt
|
Egnet
|
Egnet - Let tilt
|
Footballhead
- VMC
|
Egnet
|
Egnet
|
Egnet
|
Bananahead
- VMC
|
IKKE egnet - tilter
|
IKKE egnet – tilter
|
IKKE egnet - tilter
|
Shakey-head
– Mega Strike
|
Egnet- kan ikke shakes- tilter
|
Egnet – kan ikke shakes
|
Egnet – retter sig selv op
|
Erie
- VMC
|
Egnet – fin 45 grader stand-up
|
Egnet
|
30-45 grader stand-up
|
Stand-up Lipstick – FOX Rage
|
Egnet
|
Egnet
|
Genial – retter sig selv op!
|
At vælge én ”vinder” ud fra sammenligningen på de tre
bundtyper kan ikke umiddelbart lade sig gøre. Man bør derimod undersøge bundens
beskaffenhed og derefter vælge det optimale jighoved til situationen. Fisker du
på ujævn bund med muslinger og sten bør du overveje Erie, footballhead eller en
Lipstick fra FOX Rage. Er du overvejende over sand eller blødere bund, så kan
de fleste jighoveder være med, så længe du holder dig fra bananaheads! Fisker
du på flad og hård bund eller over klipper, så kan du vælge frit, men
Lipstick’en og Shakey-headet kommer virkelig til deres ret her!
Sammenfattende kan man sige at bananaheads overhovedet ikke
finder deres berettigelse nogen steder! Endvidere vil et eriehoved nok have den
største all-round appel, stærkt forfulgt af footballhead, kuglehoved og
endeligt Lipstick’en.
Arbejde i vandsøjlen - aquadynamik
Placeringen af øjet på jighovedet har indflydelse på jiggens
tyngdepunkt. Således vil et øje placeret langt i front give en ”bagtung” jig og
en jig, der har en stejl vinkel når den hæves fra bunden. I min optik giver en
”bagtung” jig kun mening, hvis den skal op fra stærkt strømvand, hvilket letter
indspindingen i forhold til vandpresset. Ønsker man et velegnet jighoved til
det pelagiske vertikalfiskeri bør man afholde sig fra de ”bagtunge” da de har
en ganske unaturlig hældning og ”gang” i vandsøjlen.
Et jighoved der har et afbalanceret tyngdepunkt giver en
mindre stejl vinkel, når den hæves fra bunden/arbejder pelagisk og vil derfor
imitere en byttefisk langt bedre.
Jigtype
|
Tyngdepunkt/position
|
Kuglehoved
- VMC
|
Afbalanceret
|
Footballhead
- VMC
|
Afbalanceret
|
Bananahead
- VMC
|
Tyngdepunkt ALT for langt fremme og
stejl vinkel i vandet
|
Shakey-head
– Mega Strike
|
Tyngdepunkt for langt fremme og
stejl vinkel i vandet
|
Stand-up
- VMC
|
Afbalanceret
|
Stand-up Lipstick – FOX Rage
|
Afbalanceret
|
Som ved sammenligningen i forhold til stand-upness, så er
det igen Bananahead’en, der skiller sig negativt ud. Når jighovedet bliver
hævet er vinklen ganske enkelt alt for stor og stigningen ser meget unaturlig
ud. En tilsvarende vinkel findes hos Shakey-head’en og denne er således heller
ikke anbefalelsesværdig til andet end helt bund nært fiskeri. En langt mindre vinkel og et mere naturligt udseende
findes hos både kuglehoved, footballhead, erie og lipstick. Blandt disse er der
ikke umiddelbart nogen nævneværdig forskel og dermed præference.
Se videoen herunder og vurder selv!
Andre jigs
Udover de i sammenligningen nævnte jigs, så findes der et
enormt udbud af andre jighovedtyper. Nogle er fremstillet til specielt
kastefiskeri og slow trolling. Andre igen er beregnet til almindeligt vertikal
fiskeri. Herunder en kort gennemgang af karakteristika for nogle af de mest
iøjefaldende typer.
Tubehead – FOX Rage: Tubeheaden er et ganske specielt jighoved.
Uden tuben optræden jighovedet afbalanceret, men med tuben monteret bliver jiggen
en anelse bagtung, men får alligevel et fint ”svæv” i vandet. Det særlige ved
tubeheads er, at de udsender meget afdæmpede lyde når de rammer bunden, idet
selve jighovedet er omgivet af gummi. Formen minder heller ikke umiddelbart om
noget, der normalt står på sandartens menukort, men den har flere gange
udmærket sig som dagens storfanger.
Tubehead - med og uden tube |
Fishhead : Hvis du ønsker en jig med gode muligheder for at
imitere en fødefisk, så er det udseendemæssigt dette hoved du skal vælge.
Hovedet minder mest af alt om et eriehoved dog med en noget mindre stand-up
vinkel.
Der findes et utal af fishheads - her et uden så mange detaljer. |
Skirted jig – FOX Rage: Dette jighoved udmærker sig ved at
være fabrikeret med en såkaldt weedguard, der tillader fiskeri i områder med
lidt eller en del vegetation. Endvidere består jigkroppen af et stort bundt pulserende
gummistråler, der virkelig kan gøre opmærksomme på sig selv. På de skirtede
jigs kan man ikke udskifte gummistrålerne. Skirted jigs er desuden særligt
effektive til aborrerne.
Skirted i kæften på en mindre gös. |
No hook - Cannelle : Et noget aparte udseende jighoved, da
der ikke er indstøbt nogen krog! Derimod er der en lille lås, hvori man kan
montere en passende offset-hook. Herefter monteres jigkroppen på vanlig vis.
Dette setup et særlig effektivt, hvis det anvendes til slow trolling eller
kastefiskeri. Særligt ved kastefiskeri kommer jiggen til at gå flaksende.
Cannelle - model 425 med clip on funktion |
Kuglehoved/spin – FOX Rage: Her er der tale om et ganske
traditionelt kuglehoved, som har monteret et spinnerblad på undersiden af
hovedet. Spinnerbladet arbejder kun så længe der arbejdes med jiggen. Derfor er
det ikke særlig anvendeligt, hvis det bruges udelukkende til traditionelt
vertikalfiskeri.
Husk at spinneren laver en del larm når den rammer bunden! |
Scrounger – Luck E Strike: Scroungeren har også et noget specielt
udseende, men skal bestemt ikke dømmes herpå! Den bløde gummikappe der
omslutter jighovedet kan nemlig gøre en ”No-action shad” til en ACTION shad!
Scroungeren kan fiskes på tradtionel vis, men kommer mere til sin ret under
spinfiskeri, hvor den kan få enhver jigkrop til at gå som en swimbait.
LuckEstrikes Scrounger - et fuldstændig undervurderet jighoved! |
Findes det perfekte jighoved? Nej! Der findes ikke ét
ultimativt jighoved, men der findes efterhånden jighoveder, som kan matche en
hver tænkelig fiskesituation. Mine anbefalinger vil derfor være at vurdere,
hvilken form der er mest optimal til den givne fiskeform.
Super fedt indlæg Henrik! Gennemarbejdet og virkelig interessant. Den er nu printet og sat i Rovfiskemappen under vertikal gös. Skriv en lidt længere sang om det og skyd et billede af hovederne på en hvid baggrund, så er artiklen klar til f.eks. Fiskeavisen.
SvarSletFin test, jeg arbejder selv i øjeblikket på at fremstille de første ugiftige jighoveder i Danmark med samme vægtfylde som bly. Jeg afventer dog Miljøstyrrelsens feedback på produktet som skulle komme om ca 4 uger.
SvarSletI kan følge udviklingen inde på Esoxhunt. Foreløbig har jeg lavet en del standard hoveder til test, med nedadvendt modhage, med regner med at gå i gang med Erie jigs ligeså snart jeg har formen.
http://forum.esoxhunt.dk/viewtopic.php?f=60&t=753
Stem på jeres favorit kroge!
Hvis i fisker meget, og vil være med til at teste disse nye kvalitets jighoveder, så send mig en mail.