søndag den 5. maj 2013

Ny sø, ny udfordring, ny 10`er

Det var egentligt ikke planlagt at jeg skulle ud i dag, men da chancen for en hurtig morgentur bød sig var det bare med at slå til.
Da det kun var en kort tur, blev der pakket let, en Jerkstang og en spinnestang plus dertilhørende wobblere og jerkbaits.
Lagde ud med at Jerke langs skrænterne og det gav hurtigt pote, 2-3 mindre fisk op til ca 4 kg og en på 6.08 var oppe og vende ved bådsiden.
Der gik ikke længe før der igen var bud efter Buster Jerken igen, denne gang var det en meter fisk, 101 cm for at være præcis.

Da fiskeriet efter denne hugperiode døde lidt hen igen begav jeg mig til at slå over i lidt dørge fiskeri i stedet og DET gav pote.
På spinnestangen sad et nyindkøbt Shimano stradic 1000 der lige skulle afprøves, det var egentligt ikke ment, at det skulle på overarbejde men det kom det.
For enden af line var monteret en Westin Jätte i papegøje farve og jeg havde ikke sejlet ret langt før stangen bukkede sammen.
Efter en super fight hvor fisken bare blev ved med at gå mod bunden, fik jeg efter 10-15 min endelig presset den til overfladen, den tog et par gode lange udløb og så var den ellers klar til nettet.
Min hidtil længste gedde, dog ville den jo have haft et par kilo mere at give af, hvis blot den var fanget for en måned siden, men man skal jo absolut ikke klage.


10.6 kg og 119 cm

 
Heldigvis var der et par andre meget flinke fiskere i nærheden, der kunne assistere med fotograferingen. 
Der var desværre ikke nogen i nærheden da jeg fik de to 7`ere, så de blev taget med selvudløser og der har jeg tydeligvis en del at lære endnu.
 
Så beklager meget de ringe billeder men i får dem lige alligevel.

7.700 kg og 107 cm
 
 

7.350 kg og 101 cm
 
 
6.08 kg
 
 

fredag den 3. maj 2013

Forrygende geddepremiere og fed afslutning på sandarten:)

Så blev det endelig 1. Maj, og traditionen tro skulle der jo fiskes igennem.
Vi råder over en mindre sø i en grusgrav som indeholder en sund bestand af gedder, det plejer at være netop denne sø som vi altid starter geddesæsonen i.
Dette år valgte vi dog at sadle om og satse på en af de større danske søer, et sats som viste sig at vi ikke kom til at fortryde.

Jeg mødtes med Morten kl. 05.30 og båden blev læsset med motorer og alt hvad der hører til af grej på sådan en premiere, man må jo ikke gå ned på grej på denne vigtige dag.
Vi startede dagen med at sætte agnfiskene og der gik ikke længe før der var bud efter dem og
Morten fik hurtigt sat krogsættet i dagens første fisk over meteren, en god start på dagen.

7.2 kg og 103 cm
 
Vi havde ikke sejlet langt før der gik endnu et flåd og denne gang var det en 35 cm Rimte der var blevet indhaleret.
Var hurtigt over stangen og et kontant modhug blev givet, fast fisk, og denne gik tungt.
Nettet blev gjort klar og fik presset den mod overfladen, den tog et par fine udløb.
Efter en 5 minutters fight fik vi kanet den sikkert over netrammen og vi kunne se at den lugtede af en 10+.
Vægten og målebåndet blev fundet frem igen og lagt fisken i vejeslyngen, vægten sagde 10.4 kg med en længde på 116 cm.
Turen var allerede hjemme.

10.4 kg og 116 cm


Men det stoppede slet ikke der, flere gedder på 5 og 6 kg fulgte trop plus et par mindre, da der igen var bud efter en af de større agn, denne gang pressede den vægten op på 9.5 kg.


9.5 kg og 113 cm
 
Vi besluttede os for at ankre op og give kastefiskeriet en chance.
Det lykkedes hurtigt at kroge en fin fisk på en stor jigg, den nåede kun lige at komme indenbords da der gik et flåd og endnu en gedde måtte overgive sig. Disse 2 fisk var næsten identiske med længder på 108 cm og 109 cm.
Som dagen skred frem kunne vi notere os for ca. 35 gedder med 5 stk over meteren.
Vi besluttede derfor at søge havn igen og kalde denne 1. Maj for godkendt.

 8.2 kg og 108 cm & 8.5 kg og 109 cm



    Sandart Bonanza!!!

Dagene op til premieren var det dog en anden fisk der stod for skud, nemlig sandarten som skulle have et shot inden den forstående fredning.
Har haft flere ture med Andrè hvor det bare ikke rigtigt spillede, jiggene blev totalt ignoreret, både på det normale bund dunkeri og det pelagiske spillede heller ikke rigtigt.
Der var ingen nulbonner men noget måtte der ske, så et skift af fiskevand blev planlagt.
Vi lagde vores lid til en sø vi først startede at fiske sandarter på sidste år, derfor havde vi ikke de store erfaringer med dette vand men det lykkedes os rimeligt hurtigt at finde et område hvor de stod ret koncentreret.
Der var bid med det samme vi ramte pladsen, sandarterne var virkelig hugvillige.
Flere gange var der dobbelthug, og smed man en var det straks en anden der overtog jiggen.
Det er efterhånden længe siden vi har oplevet dem i det humør så det var tiltrængt.
Hele 64 af de kære arter havde vi oppe og vende, ingen kæmper men et sindsygt underholdende fiskeri..
Nu får de lige fred en måneds tid, og så kan tiden jo lige så godt bruges på gedderne.


Andrè med en fin gennemsnits fisk
 
 

en mindre art der har været en tur i kødhakkeren
 

En stor tak til Morten og Andrè for et par super hyggelige dage på vandet, håber snart vi kan gentage succesen.