Viser opslag med etiketten Stør. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stør. Vis alle opslag

torsdag den 24. oktober 2013

Størhygge

Den netop overståede efterårsferie bød på en hel del soloture efter gedderne, men der blev også plads til en enkelt tur sammen med junior. Gustav havde nemlig længe ønsket, at vi kunne fange en fisk, som ikke bare skulle sættes ud igen, men derimod hjemtages og spises. Derfor blev der pakket grej og flyverdragt til et par timers fiskeri efter både stør og ørreder i Ørsted Ørredfiskeri
  Vel ankommet til søen i det flotte, men meget kolde efterårsvejr, blev grejet pakket ud. To stænger på bunden med sildestykker efter stør, og så to stænger med flåd til ørrederne. Det kolde vejr lagde lidt en dæmper på Gustavs fiskeiver, men da den ene bundstang meldte om fast fisk, så blev lysten til at få fisk på land genfundet prompte. Med lidt hjælp til landingen, lykkedes det i fællesskab at lande en fin lille diamantstør på 89 cm.
Far-søn-hygge når det er bedst!
Imidlertid skulle den jo ikke spises, så der blev ihærdigt fisket videre efter ørrederne. Tålmodigheden blev igen stillet på prøve, men glæden var stor, da vi senere nuppede to mindre regnbueørreder, som kunne komme med hjem og stolt fremvises til familien.
 Lige på falderebet af vores fisketid, var der ingen bud efter sildestykket og denne gang var det en lidt større diamantstør på 96 cm, som modvilligt lod sig fighte hen til det ventende net.

Diamantstør - bling bling!
En træt og velfornøjet dreng kunne nu glæde sig til at vise billeder, om bedriften på den efterfølgende dag i børnehaven.

mandag den 16. juli 2012

Stor, større, STØRst!

I torsdags fik jeg en super fødselsdagsgave af min kæreste; et gavekort pålydende en dags størfiskeri i Poppelsøen. Da jeg ikke tidligere har fanget en stør måtte jeg naturligvis i gang med at læse om deres adfærd og fødevalg. I den sammenhæng var der god hjælp at hente i anden fødselsdagsgave, nemlig "Atlas over Danske Ferskvandsfisk". Desuden har Nicolai Ulrik Hansen netop skrevet en udmærket artikel om søen og fiskeriet i juninummeret af Fiskeavisen.

Vækkeuret ringede allerede klokken 03.45, så jeg kunne være parat ved søen inden solopgang. Det skal derfor ikke være nogen hemmelighed, at jeg ærlig talt var en anelse klatøjet da det første tackel blev lagt ud. Der blev dog ikke tid til at slumre i første omgang, for allerede efter 5 minutter var der bud efter den sildeagnede krog! En anelse overrasket, men en ny art rigere, kunne jeg kort efter håndlande min første diamantstør. Bestemt ingen kæmpe, men det er nu er rar følelse når tingene lykkes. 


Med fornyet energi blev der agnet op igen og tacklet blev lagt ud på samme spot. Det var dog en pellet på den anden stang, der en halv time senere blev snappet op af endnu en fin lille diamantstør. Herefter gik fiskeriet fuldstændig i stå. Faktisk gik der næsten tre timer før endnu en stør gik i sildefælden.


Samtidig med denne stør ankom Martin, som også skulle forsøge sig med størfiskeriet. Vi gav pladsen en time mere uden held og fandt derefter et nyt lovende spot, med lidt dybere vand tæt på land. Pladsskiftet blev omgående en succes, da jeg var så heldig at en sibirisk stør valgte at lægge vejen forbi sildetacklet. Fighten var egentlig uden dramatik, men fisken arbejdede godt og dybt i 5-7 minutter før Martin kunne lande den sikkert i nettet. Desværre var fisken meget slank og vægten stoppede ved 9,9 kg, mens målebåndet måtte ud på 115 cm.


Turen var for mit vedkommende aldeles og totalt i hus nu, så vi aftalte at Martin skulle tage det næste hug, uanset hvis stang det var, hvis der nu skulle komme flere - og det gjorde der! Martin fik efter en god fight en fin diamantstør! Mens der skulle tages billeder af Martins fisk, fik jeg pludseligt øje på at en af de andre stænger var ved at tippe ud i søen! Heldigvis lykkedes det at nå stangen inden den forsvandt helt. Et par minutter senere lå der således 2 fine diamantstører på unhookingsmatten.


Efter en kort fotosession blev også disse fisk genudsat, hvorefter vi indstillede dagens  fiskeri. Det er helt sikkert ikke sidste gang at Poppelsøen bliver gæstet i jagten på en stør. Der skulle efter sigende blive arbejdet på at få udsat fisk i samme kaliber som findes i Blue Rock.