lørdag den 28. september 2013

Opvarmning til Dansk Brakvands Cup

I næste weekend går det løs! Danmarks største C&R konkurrence efter gedder og aborrer tager afsæt i Stege, hvor der skal fiskes på de brakke vover både lørdag og søndag. Michael og jeg har også tilmeldt os, skønt vi kun har erfaringer med fiskeriet uden for konkurrencens områder.Hvis vinden ikke er for kraftig, så bliver det helt sikkert en super spændende weekend med masser af fiskere, fiskemaskiner og forhåbentlig også lidt action, hvis vi altså vi kan finde fiskene.

Imidlertid trænger min geddeform til en alvorlig afpudsning, så jeg har netop været afsted for at teste lidt nye agn og ikke mindst få justeret gearet i sin helhed. Det milde vejr uden særlig vind gjorde det til god oplevelse at være på vandet. Diverse agn blev testet og dagens topscorer blev den papegøjefarvede Butch. En håndfuld anstændige gedder kiggede således forbi Butch'en og to af dem kunne akkurat knibe sig over meteren.

De kommende dage skal båden have en overhaling og grejet får et sidste tjek inden pakning og afgang fredag.


102 cm er oppe til et tandtjek

 

søndag den 22. september 2013

Efterårets første meter gedder

Efteråret er for alvor ved at indfinde sig, grejet er ved at blive tunet og gjort klar til at geddesæsonen for 2013 går i gang, i takt med de faldende temperaturer.
Der har på det sidste, ikke været tid til så meget fiskeri som ønsket, men et par ture er det dog blevet
til.

Jeg havde Jakob med på en sø, han ikke havde fisket på i ca.10 år, en sø der gennem de sidste par uger har fisket ret godt på det lave vand, så forventningerne var store til dagens fiskeri.

Om det var det lavtryk der huserede over landet, der gjorde at gedderne slet ikke ville lege med, skal jeg ikke kunne sige. Men hverken Jerk eller dørgefiskeriet levede op til dagens forventninger. Det blev kun til en håndfuld fisk, selvom der blev fisket både dybt og lavt og alverdens grej blev hevet op af grejkasserne..
Vi valgte derfor at slå over i en gang vertical fiskeri efter sandarter, og de var heldigvis mere hugvillige end gedderne.
Det lykkedes os at lande 9 stykker på ret kort tid, ingen kæmper men de lå alle omkring de 2 kg.

Mellem sandarterne var der pludselig et godt hug på jiggen som kunne få stangtoppen ned mod overfladen. Efter en kort fight på de 6-7 meter vand kom gedden til overfladen, og Jakob fik den i nettet og den blev sendt retur efter en hurtig vejning og fotografering.


7.2 kg og 104 cm


2+ kg sand der faldt for en 7" Fin`s i farven Mahi Mahi

En kort tur efter arbejde et par dage tidligere, gav ikke så mange sandarter som håbet, men det gav dog en bonus gedde på plus meteren som kunne bringe smilet lidt frem efter en sjov fight på en ellers svær dag.

7.25 kg
Der vil inden længe komme et indlæg. der omhandler lidt af det nye grej jeg har indkøbt til efterårets geddesæson, der vil  blandt andet stå lidt om de valg jeg har gjort af stænger og hjul.

lørdag den 7. september 2013

Nyt Gear fra Bass Pro Shop

Så blev det endelig tid til at sætte sig ned, at få lavet et tiltrængt indlæg efter en hektisk periode på arbejdet.
Den for nyligt overstået tur til det store USA gik over al forventning, virkelig et fantastisk land som det helt sikkert ikke er sidste gang vi har besøgt.
Havde hjemmefra håbet på at jeg ville få fisket lidt, det gik dog ikke sådan men det lykkedes istedet at få besøgt 3 stk Bass Pro Shop og en enkelt Cabelas, sindssygt fede forretninger der er helt overdrevne i både indretning og størrelse.


Forventningerne er høje
 
Man bliver lidt målløs når man første gang træder ind i en Bass Pro Shop, højt til loftet, store akvarier, vandfald og en masse udstoppede dyr er med til at give en helt igennem super fed stemning.
Grejudvalget var stort men desværre var størrelsen på deres endegrej meget præget af det bass og ørred fiskeri der var i området.
Havde nok sat næsen lidt for højt efter store agn som f.eks. Bull Dawgs og Super D`s som de har i deres forretninger der ligger lidt mere nord på.

Udvalget af gummidyr er virkelig stort, men det var meget små agn beregnet til Small og Largemouth Bass.
Et af teamets favoritter er som bekendt Fin S fra amerikanske Lunker City, men dem havde de kun et virkelig spinkelt udvalg af og kun op til 4", ikke lige den størrelse vi her i norden betegner for en ideel størrelse til sandarter.

 
 
St Croix stænger var i tankerne da der hjemmefra blev drømt om nyt og spændende grej til samlingen, desværre er det meget bløde stænger de bruger der ovre og kunne derfor ikke finde nogen der havde den ønskede rygrad til det vertikale, pelagiske eller jerk fiskeriet.

Det lykkedes mig dog at fylde en enkelt Plano 3700 kasse med diverse endegrej.


 
Det lykkedes kun at finde 2 stk gummi ål på henholdsvis 40 og 35 cm


 
De havde også en del mere velkendte agn i form af en stribe Rapala wobblere
 
 
 
Wobblere fra Yo-Zuri, Cotton Cordell og nederst en Suick som jeg ser meget frem til at prøve, den dykker baglæns nedad efter et jerk istedet for sidelæns som en normal jerk bait.


 
En stribe behårede store spinnere som de danske gedder nok skal sætte deres tænder i.
 
 
Som enhver anden geddefisker, glæder jeg mig til de dalende temperaturer, der gør gedderne lidt mere hugvillige så det nye grej kan blive luftet.
Denne weekend skulle have været brugt nede i brakvandet men det har blæsevejret desværre sat en stopper for.
Det kan dog være at det bliver muligt med en tur på søen i morgen.

søndag den 1. september 2013

Efterår - ja tak!

Efter lang tid med badevandslignende vandtemperaturer, så er kurven omsider knækket og temperaturen er for alvor for nedadgående. Fiskeriet efter sandarter har ikke just været let, men nu lysner det imidlertid. De to sidste ture har således kastet 22 sandfisk af sig på sammenlagt 7 timers fiskeri. Langt de fleste har været i miniputstørrelse, men et par fisk i 3-kilosklassen har også smagt på Westins TweenTeezers, som har været mit foretrukne våben.
8" Westin TwinTeezer i Striped Emergencyi kæften på en 3-kilos
I går blev det til et par timer med junior efter agnfisk og karper. Det blev en ganske underholdende tur på flere måder og sjovt at se den unge purk kæmpe indædt mod de små skælkarper!

Gustav i sving med at teste sig selv og grejet!
Den lille skæller bliver studeret flittigt
Efteråret står som bekendt for døren og optakten til geddefiskeriet har taget sin begyndelse. Palletanken begynder at bugne af skaller og tuning af rigs og jerksbaits står på to-do-listen. Der er meget at øve sig i, for en gedde-rookie som mig, men heldet følger som bekendt dem, der træner meget;)