Viser opslag med etiketten popper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten popper. Vis alle opslag

lørdag den 1. september 2012

Geddejagt i rankegrøden

Den udvalgte sø plejer, årstiden i betragtning, at være meget mere grumset og uren af alger. Imidlertid har der været en sigtedybde på næsten to meter det meste af sommeren. Om det er vandets klarhed, der har givet grobund for en kæmpe opblomstring af rankegrøde skal være usagt, men det er helt sikkert at både aborrer og gedder har indtaget denne zone som jagtmark.

Double action...

Dagens fiskeri foregik således også på meget grundt vand. Kun få gange var vi på den dybe side af 5-meterkurven. Fiskeriet foregik med store spinnere og overflade agn og flere gange blev vores agn taget med skumsprøjt og luftakrobatik! Ganske underholdende fiskeri, men desværre uden så mange større fisk. Michael hev dagens største gedde og vandt også på antal mod Larsen 11 - 7.


6.8 kg, 101 cm    
Vi vi sluttede dagen af med poppere og hidsige aborrer. Hvis ikke man har prøvet det endnu, så har man virkelig noget godt tilgode. Aborrerne er virkelig aggressive i deres jagt ved overfladen og således lykkedes det også at fange TO aborrer på popperen af gangen. 


lørdag den 18. august 2012

Walking on water

Kl 16 sharp gik turen ud over den spejlblanke sø i selskab med Hr. Jæger. Ikke en vind rørte sig, så al aktivitet ville nemt blive afsløret på overfladen. Der gik heller ikke længe før vi så de første skræmte skaller springe for livet! Det var virkelig lovende tegn for dagens fiskeri.
  Udrustet med lette spinnere og poppers listede vi os ind på de jagtende aborrer og fik gang i det vildeste overfladefiskeri. Fiskeriet foregik over toppen af en velkendt banke, der ikke havde mere end 30-40 cm vand over sig. I jagten på fiskene endte vi helt oppe på selve toppen og skiftedes til at stå i det knædybe vand og fighte sommerrøvere mellem rankegrøde og kampesten - en nærmest surrealistisk oplevelse! Netop her på toppen plejer vi at have et vanvittigt fiskeri efter gedderne efter legen og nu stod vi her på banken og fiskede midt i det hele!!

Larsen har netop sat popperen i endnu en aborre.


Badenymfen Michael præsenterer bademoden anno 2012 ;)
Det vanvittige overfladefiskeri klingede efterhånden af, så det var på tide at udfordre sandfiskene med en omgang phthalater. Tidligere produktive områder blev opsøgt, men der som støvsuget for fisk. Vi listede derfor lidt videre inden vi fandt lidt aborrer med størrelse på. Det blev det sidste vi oplevede af søen for denne gang, men vi vender snart tilbage i jagten på gedderne...

Grov aborre fanget på FOX tube jig