Viser opslag med etiketten Jerkbait. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jerkbait. Vis alle opslag

fredag den 7. august 2015

Raymarine og store gedder

Jeg har på mine seneste ture satset på kastefiskeri efter gedden. 3 halve dages fiskeri er hvad der har været tid til, men resultatet kan jeg vist ikke tillade mig, at klage over.

Den første tur startede vi kl 05, da vi allerede skulle være i havn igen kl 13. Vi fik rigget båd til, klargjort grejet og stævnede ud mod et waypoint på den nye A98 skærm fra Raymarine. Hvor jeg tidligere på sæsonen havde haft et par pæne følgere.
Dennis lagde ud med, at fange en mindre fisk for derefter, at kroge en over meteren. Mens han står og fighter den, får jeg også et kanon hug på min Stoner Jerkbait. Det viser sig, at det er mig der har trukket det længste strå og får den største af de 2, 115 cm og 10.4. kg mod Dennis´ der var 103 cm.
Da dagen er omme, kan vi notere os for 5 stk over meteren. Her i blandt endnu en på 115 cm til mig, desværre íkke en i god foderstand, den kan "kun" presse vægten op på 9.88 kg.

9.88 kg og 115 cm på Eastfield Wingman i farven Goblin

10.4 kg og 115 cm på en Stoner Teaser jerk 

Efter den succesfulde tur bliver vi hurtigt enige om, at vi snarest må ud igen. Tog lidt før fri fra arbejde og vi mødtes ved søen kl 13. Vi finder hurtigt lidt fisk, med en enkelt lige over meteren, som dagen skrider frem er det kun de små gedder, der er i biddet. Vi står og taler om, at de stigende temperaturer nok har gjort at de store fisk har forladt pladserne og gået på dybere vand. Da jeg helt ude i et kastet får et hårdt hug på min Eastfield Shad, og af de tunge hovedryst at dømme, er der tale om en god fisk. Efter en rigtig god fight kan Dennis sikkert nette endnu en plusser, denne gang sniger vægten op på 11.1 kg.

11.1 kg og 113.5 cm på samme Eastfield Wingman

Efter en kort fotosession fisker vi videre, Dennis skifter også til en Eastfield Shad i samme farve- Goblin, dette viser sig at være et godt træk, for ca 20 min senere står med tung fisk. Efter den er blevet udtrættet, kan jeg glædeligt nette en flot sommer gedde på 11.8 kg.

11.8 kg sommergedde

Med 2 så flotte fisk beslutter vi os at vende mod havn og kalde denne dag for absolut godkendt.

Den 3 tur mødtes jeg tidlig morgen med Klaus, og forventningerne var helt i top. Desværre var der virkelig ikke fisk med størrelse der gad at lege med. Vi var egentligt så småt på vej ind for at pakke sammen, da vi begge havde andre planer for eftermiddagen. I et af de berømte sidste kast vender der en stor gedde ved bådsiden. Vi anslår den til at være ca. 11 kg og 115 cm, som viste sig ikke at være helt ved siden af, for da det efter ca 15 kast lykkedes mig at kroge den (formodentlig samme fisk) bliver den vejet og målt til 10.88 og 117 cm.


10.88 kg og 117 cm på førnævnte Stoner jerkbait

Har nu kørt med de nye skærme på nogle ture, og det er stadig med et smil på læben når de starter op og man stævner ud over søen.
De opfylder mine krav til mit fiskeri 100 % og kan derfor kun anbefale at kigge nærmere på Raymarine næste gang der skal fornys elektronik til båden.
Vil komme med et mere uddybende indlæg om elektronikken og dets specifikationer i et senere indlæg.



søndag den 1. juni 2014

Maj måned og meter gedder

Kalenderen siger 1 juni, og traditionen tro står den på sandart fiskeri.
Desværre var det ikke muligt, at komme ud på den sædvanlige sø der plejer at stå for skud til sandart premieren. Men der er i stedet booket båd på en ny sø, så det bliver spændende at se hvad den kan levere.

Maj måned er blevet brugt på at jagte gedden, der er blevet fisket både dybt og lavt, og på flere søer og både med gummi og med Jerk. En af de ture der har været mest succes fulde gav 4 stk over meteren.


7.4 kg og 103 cm
7.1 kg og 101 cm
3 over 7 kg og så en enkelt der lige akkurat kunne presse vægten ned på en utrolig kedelig vægt på 10 kg rent.
Må da indrømme at jeg efter at have gjort kameraet klar til fotografering, lige måtte kontrol veje gedden igen, for 10 kg rent kunne da ikke passe!!! Men kunne hverken få den til at veje 9.99 eller 10.10...
Men jo, en klokke ren 10`er var en realitet, med en længde på 110 cm.


Dagens største- 10.0 kg og 110 cm
 
Et par af de andre ture har da også kastet et par gode fisk fra sig på jerk grejet, f.eks disse knap så gode selfies, hvor kamera stativet desværre lå derhjemme..

 


 Denne her nuppede en McRubber i farven Green Gold
7.72 kg og 103 cm


Denne her faldt for en af favoritterne blandt jerkbait agnene, en Quick Bait ZigZag


7.7 kg og 103 cm



lørdag den 24. maj 2014

Maj gedder

Gedde premieren gik ikke helt, som vi havde planlagt. Vi havde brugt dagen inden på at skaffe agnfisk, men de måtte blive i dammen pga. alt for meget blæst.

Vi besluttede os i stedet for, at finde jerkstængerne frem og gå i læ af vinden og i stedet fiske på 2-3 meter vand.
Der var rigtigt godt gang i gedderne inde på det lave vand, desværre var der dog ingen med størrelse.
Dagens absolutte favorit agn var en Zig Zag fra Quick Bait. Lille agn men med en utrolig livlig gang.

Dagen efter var vi ude igen og der var vejret med os, så der blev sadlet om til agnfisk, der var løbende bud efter dem.
Morten trak det længste strå og fik en fin fisk på 8 kg.

 
Efter agnfiskene var brugt op, havde Morten andre planer, så han blev sat i havn og jeg tog ud for, at bruge de sidste par timer på at jerke lidt.
Allerede i første kast var der en god fisk der tager agnen, når kun lige at mærke hugget og se gedden rulle i overfladen før den er væk igen. Spinner hurtigt Zig Zag`en ind og sender den af sted i samme retning, det tager kun ganske få nøk, før den sidder der igen, og jeg kan lande en fisk på 103 cm og 7.7 kg.

 
 
Det er blevet til flere gode ture på søerne, mere om det næste uge.                                              

søndag den 11. maj 2014

Copenhagen Streetfishing

Jagt og Fiskerimagasinet havde i går lørdag, arrangeret mulighed for at fiske midt København og som Michael skrev tidligere på ugen, så skulle vi begge deltage i denne spændende begivenhed.Vi har ikke tidligere fisket i det urbane miljø, så vi var noget spændte på, hvilke udfordringer der ville møde os i løbet af dagen.

Vi startede dagen af med en omgang hygge og snak sammen med de andre "Ködere", som havde showroom/workshop ved Dronning Louises Bro. Her var der dagen igennem rige muligheder for at se på kvalitetsgrej fra blandt andre DUO, Quick Bait og Reaction Strike. 
Holdet af Ködere samlet inden dagens fiskeri.
Fiskeriet blev herefter påbegyndt og lad det være sagt med det samme - at fiske langs disse stærkt befærdede bredder er altså noget helt specielt! Her kommer virkelig mange folk forbi, så man skal passe godt på sit bagkast. Michael lagde i al diskretion ud med at kroge, fighte og lande en super flot og mørkt farvet citygedde på hele 109 cm! Håndtering og efterfølgende fotografering fik i øvrigt samlet en masse mennesker, som slet ikke troede, at søen omkring deres løberute, indeholdte så store fisk :)
Quick Bait monteret med Mustads TG-76 - lille agn med appel til store fisk
De efterfølgende to timer gav Michael den godt med gas og fik fire gedder mere - alle på de små og super effektive jerkbaits fra Quick Bait. Der var dog også bud efter #LarsenLures, omend i noget mere beskeden størrelse.
The PikeFlirter monteret med Mustad Ultra Point str. 1/0
Tilbage ved Dronning Louises Bro blev der tid at nyde en kølig i det fantastiske vejr, mens de mange oplevelser blev evalueret.
Morten Ramsgaard aka MR. Köder
Ved arrangementets slutning afholdte Jagt og Fiskerimagasinet lodtrækning om fine præmier, hvilket lokkede mange til. Michael og jeg er bestemt også til at lokke til streetfishing igen. Der er allerede blevet talt om at arrangere et lignende event allerede til efteråret.

lørdag den 3. maj 2014

Street Fishing i kbh

På lørdag d. 10 maj er der Street fishing i søerne i København.
Det er arrangeret af Jagt og fiskerimagasinet og vil foregå mellem kl 09- 15.00 i Skt. Jørgens sø og Peblinge sø. Det er gratis, så mød op og se om du ikke kan overliste en af de store gedder eller aborrer der svømmer rundt derinde.
Normalt er der lukket for fiskeri, men der bliver en sjælden gang lukket op for det.

Både Henrik og jeg er at finde derinde, vi vil stå for at vise grej frem for Köder, der har mærker såsom Mieko, Quickbait, Mustad, Reaction Strike plus en masse andre lækre håndlavede Jerkbaits.

Westin vil også være på pladsen for vise deres fine grejer frem.
Så gå endelig ikke glip af dette tilbud om en hyggelig dag i selskab med ligesindede.

fredag den 11. april 2014

Gedder inden fredningen

Grundet en computer nedsmeltning bliver der først nu skrevet om det sidste geddesats inden fredningen.

Weekenden inden gedden fik fred, stod det på 2 dages geddejagt.
Fredagen blev tilbragt i selskab med Klaus, som vist ikke kom til at fortryde at skulle stå op kl r..

Vi lagde ude med at dørge lidt med diverse gummi agn, det kastede en enkelt fisk over meteren af sig plus lidt mindre fisk.

7.6 kg
 
Vi besluttede os for at give kastefiskeriet en chance og det gav endnu et eksemplar over meteren, desværre også udleget som den tidligere så vægten sneg sig kun lige op på de 7 kg.


7 kg
Udover den var det kun mindre eksemplarer der ville lege med, og efter en håndfuld af dem besluttede vi os for at give dørge fiskeriet endnu en chance.
Det viste sig at være en god ide, da det gav en kanon hug til Klaus, der med det samme sagde at dette var en god fisk og efter en fin fight kunne vi sikkert nette en ny pr til Klaus på 105 og 9.25 kg.

9.25 kg og 105 cm
Dagen efter var det Morten Kantsø der var med i båden, vi fandt desværre aldrig melodien til de store, et par stykker omkring de 5 kg og en total på ca 20 stk var hvad vi kunne overliste.
D. 1 og 2 maj er booket og vi ser meget frem til at kunne jagte lidt gedder igen.


fredag den 28. marts 2014

16 Gedder og en tepotte!!!!

Forleden stod det i geddens tegn, jeg har adgang til 4 moser i et jagt konsortie, og i og med at det er et konsortie er det ikke et sted man bare kan komme og gå som man lyster, desværre.
Havde et par dage tidligere clearet det med Jægeren der står for stedet, og slog derfor på tråden til Henrik for at høre om han var frisk, det var han.

Henrik har ikke været med her før så han var spændt på hvad dagen skulle bringe. Vi satte båden i vandet og sejlede ud til det første planlagte spot for dagen, desværre var der en del vind og den lette enkeltskrogede jolle var ikke nem at styre, så plan A som hed dørg med agnfisk, blev droppet til fordel for Jerk og spin.
Det gav hurtigt pote med et par fisk op til de ca. 5 kg. Desværre var der ikke rigtigt gang i den efter dem, så vi smed båden på land igen og begav os ned til de mindre moser.

Monterede en Zig Zag jerkbait fra Quickbait for enden af line og tog et kast- 2 rul på Revoen og bang, fast fisk.
Fedt, et par hurtige skud med kameraet og fisken blev sendt retur. Tog igen et par kast og igen var der bid, og for at det ikke skal være løgn så blev det til i alt 3 gedder inden for 10 kast med den nye agn!!!

Underholdende fiskeri på de lette grej
 
 
Sagde så til Henrik at det nu var hans tur til at give det et forsøg, han havde i mellemtiden også monteret samme agn, dog i en anden farve. Minsandten om Henrik ikke gentog succesen med at tage en fisk i første kast! Ret vildt og det er der vist ingen af os der har prøvet før, han tog yderligere en mere inden for de næste par kast og derefter var den plads så også fisket grundigt af.


Gul mosegedde
 
Vi besluttede os for at gå videre til de næste par moser, de er temmelig bevoksede så det er ret begrænset fiskeri det blev til, det lykkedes os dog hurtigt at snuppe et par mindre gedder.

Vi satte båden i den mose der før var ret produktiv så vi mere effektivt kunne fiske den af.
Efter en serie mindre fisk besluttede jeg mig at montere en af de muskyspinnere jeg købte i USA, allerede i andet kast var der gevinst, den gik dybt og vuggende- lige som en rigtigt god fisk plejer at gøre. Henrik var da også hurtigt til at sige at der vist var brug for nettet til denne her.
Fik presset den til overfladen og blev noget overrasket da jeg så hvad der var på krogen- en tepotte! En gammel metal tepotte fyldt med mudder!!!
Skuffelsen vendte sig dog hurtigt til latter og vi fik nænsomt genudsat den igen, desværre uden et billed til at forevige det komiske øjeblik.


Der er ikke mange dage til fredningen begynder og gedderne får en måneds fred og ro til at reproducere sig, så grejet er gjort klar og uret ringer allerede om 4.5 time. Er spændt på hvad dagen bringer.

søndag den 22. september 2013

Efterårets første meter gedder

Efteråret er for alvor ved at indfinde sig, grejet er ved at blive tunet og gjort klar til at geddesæsonen for 2013 går i gang, i takt med de faldende temperaturer.
Der har på det sidste, ikke været tid til så meget fiskeri som ønsket, men et par ture er det dog blevet
til.

Jeg havde Jakob med på en sø, han ikke havde fisket på i ca.10 år, en sø der gennem de sidste par uger har fisket ret godt på det lave vand, så forventningerne var store til dagens fiskeri.

Om det var det lavtryk der huserede over landet, der gjorde at gedderne slet ikke ville lege med, skal jeg ikke kunne sige. Men hverken Jerk eller dørgefiskeriet levede op til dagens forventninger. Det blev kun til en håndfuld fisk, selvom der blev fisket både dybt og lavt og alverdens grej blev hevet op af grejkasserne..
Vi valgte derfor at slå over i en gang vertical fiskeri efter sandarter, og de var heldigvis mere hugvillige end gedderne.
Det lykkedes os at lande 9 stykker på ret kort tid, ingen kæmper men de lå alle omkring de 2 kg.

Mellem sandarterne var der pludselig et godt hug på jiggen som kunne få stangtoppen ned mod overfladen. Efter en kort fight på de 6-7 meter vand kom gedden til overfladen, og Jakob fik den i nettet og den blev sendt retur efter en hurtig vejning og fotografering.


7.2 kg og 104 cm


2+ kg sand der faldt for en 7" Fin`s i farven Mahi Mahi

En kort tur efter arbejde et par dage tidligere, gav ikke så mange sandarter som håbet, men det gav dog en bonus gedde på plus meteren som kunne bringe smilet lidt frem efter en sjov fight på en ellers svær dag.

7.25 kg
Der vil inden længe komme et indlæg. der omhandler lidt af det nye grej jeg har indkøbt til efterårets geddesæson, der vil  blandt andet stå lidt om de valg jeg har gjort af stænger og hjul.

søndag den 5. maj 2013

Ny sø, ny udfordring, ny 10`er

Det var egentligt ikke planlagt at jeg skulle ud i dag, men da chancen for en hurtig morgentur bød sig var det bare med at slå til.
Da det kun var en kort tur, blev der pakket let, en Jerkstang og en spinnestang plus dertilhørende wobblere og jerkbaits.
Lagde ud med at Jerke langs skrænterne og det gav hurtigt pote, 2-3 mindre fisk op til ca 4 kg og en på 6.08 var oppe og vende ved bådsiden.
Der gik ikke længe før der igen var bud efter Buster Jerken igen, denne gang var det en meter fisk, 101 cm for at være præcis.

Da fiskeriet efter denne hugperiode døde lidt hen igen begav jeg mig til at slå over i lidt dørge fiskeri i stedet og DET gav pote.
På spinnestangen sad et nyindkøbt Shimano stradic 1000 der lige skulle afprøves, det var egentligt ikke ment, at det skulle på overarbejde men det kom det.
For enden af line var monteret en Westin Jätte i papegøje farve og jeg havde ikke sejlet ret langt før stangen bukkede sammen.
Efter en super fight hvor fisken bare blev ved med at gå mod bunden, fik jeg efter 10-15 min endelig presset den til overfladen, den tog et par gode lange udløb og så var den ellers klar til nettet.
Min hidtil længste gedde, dog ville den jo have haft et par kilo mere at give af, hvis blot den var fanget for en måned siden, men man skal jo absolut ikke klage.


10.6 kg og 119 cm

 
Heldigvis var der et par andre meget flinke fiskere i nærheden, der kunne assistere med fotograferingen. 
Der var desværre ikke nogen i nærheden da jeg fik de to 7`ere, så de blev taget med selvudløser og der har jeg tydeligvis en del at lære endnu.
 
Så beklager meget de ringe billeder men i får dem lige alligevel.

7.700 kg og 107 cm
 
 

7.350 kg og 101 cm
 
 
6.08 kg
 
 

tirsdag den 20. november 2012

Jagten på brakvandsgedden

Pionerfiskeri er vel egentligt, hvad man (for os) kunne kalde dagens fiskeri. Jakob havde fået et par waypionts af en pålidelig kilde, om et sted der for en 6-7 år siden holdte fint med fisk. Vi havde intet hørt om de stadig skulle være tilstede, men det måtte jo komme an på en prøve.
Vi ankom til stedet og kunne konstatere at vi ikke var alene. Der var 3 andre både, som havde fået samme ide som os. Nå, men vi fik os en lille snak med dem i den ene båd og de kunne rapportere at de også næsten lige var ankommet og at de havde taget 2 mindre gedder. Så der var altså fisk på pladsen!

Vi startede vores fiskeri i bunden af fjorden og efter en lidt træg start fandt vi ud af hvilke agn og taktik der skulle til for dagen. Jeg fik fisket det gode gamle Toby blink op af kassen og det kom til (igen) at være dagens absolutte topscorer.
Fiskeriet var til tider ret intenst med flere dobbelt hug og fisk der sprang fri af vandet. Vi oplevede også, at de ventede til det absolutte sidste øjeblik, hvilket flere gange gjorde at man virkelig blev forskrækket, når de nærmest tog agnen når den var ved at forlade vandet lige ved siden af båden.


Dagens største på knap 6 kg

Der var rigtigt mange følgere og hug på det lave vand, fisk der først efter 2-3 mislykkedes forsøg resulterede i fast fisk. Dagens tal blev til 19 gedder i båden og et utal der slap med skrækken.


 
Jakobs fortrukne agn var en Jerkbait af Michael Hoffstrøm, en agn der virkelig har en forførende gang og virkede perfekt på det lave vand, så perfekt at jeg har set mig nødsaget til at bestille 3 af slagsen ;)

tirsdag den 23. oktober 2012

Svært!

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at der i dette efterår er blevet landet RIGTIG mange gedder over de magiske 10 kg. Mange har været ude og tage del i løjerne og er det ikke blevet til en af de helt store, så har der tilgengæld været mange flotte mellemfisk som "trøstepræmier". Når man læser om disse ture og ikke mindst ser billederne af disse fisk, ja så kribler det jo noget i kroppen, for at kunne lave sådan en beretning selv!
   Fuld af forventning blev dagens fiskeri derfor sat i gang. En lavvandet vig med gode efterretninger blev opsøgt og herefter var det bare at sende diverse jerkbaits på arbejde. Der var omgående respons fra de skarptandede. Flere var forbi og hilse på krogløsneren, men det kneb gevaldigt med størrelsen. Området blev derfor forladt og nye jagtmarker blev opsøgt. Jerks blev udskiftet med "rigtige ål" og så kom der lidt mere størrelse på gedderne.

6,9 kg
Blandt fangsterne var der også en gedde, som i den grad havde været rigtig tæt på en fisk i drømmestørrelse.

Makabert angreb fra en drømmefisk!
Selvom dagens antal var ganske fint, så er der fortsat mulighed for at drømme videre, om en af de der RIGTIGT store gedder....

søndag den 30. september 2012

Brakvands Gedder

Mødtes med Jakob kl 10 hvor han holdt og var klar med sin top tunede Linder 400, fik læsset grejet ind i hans bil og så gik det syd på imod de brakkede vande.
Vi fik sat båden i vandet og det tog ikke lang tid før den første gedde viste sig, lagde ud med at fiske med en større Shad, men fisken som var op imod meteren, vendte om oppe ved båd siden.
Vi havde fået et par koordinater hjemmefra fra så vi havde lidt at gå efter, vi fik hurtigt fundet fisk på et af punkterne som viste sig at være meget lavvandet, under 1 meter faktisk. Jakob lagde ud med en omgang Jerkbait og jeg fik fisket et Toby blink op af kassen, det tog mig ikke mange kast før jeg havde landet 2 gedder og smidt en, Jakob rystede godt nok lidt på hovedet af min meget old school tilgang til gedderne denne dag, men det skulle vise sig at det gamle Toby blink faktisk kom til at stå for de fleste fisk denne dag.
Vi fandt en vig hvor vandstanden heller ikke overskred meteren og den indeholdte en del gedder med et par stykker på 5+.
 
Jakob med en 5.2 kg
 
 
5+ og 94 cm=slank fisk
 
 Det blæste ret kraftigt op og der kom et par byger mens vi lå lidt i læ i vigen.
Da vejret klarede op, blev vi enige om at få afsøgt et par nye steder, da vi mente at vigen var blevet fisket grundigt af.
Efter at have prøvet et par pladser af i nærheden uden held, rykkede vi til den anden side, hvor det lykkedes os at finde et område med masser af fisk.
Jakob fortsatte med Jerk og jeg fik sat en Multibass Swimbait på fra I.T.T, det viste sig at være et godt træk idet at det ikke tog mange kast før en større gedde havde indhaleret den, gedden stod tungt og med de karekteristiske tunge hovedryst, var jeg ikke i tvivl om at der var en af de bedre, nu var det på tide at nettet blev taget i brug og efter et par gode udløb fik Jakob fisken i nettet og vejeslyngen blev hevet frem, 10.2 kg og 108 cm, så var den nye agn ellers godkendt:)
 
 

10.2 og 108cm
 
 
 
1 stk indviet og godkendt agn:)
 
 
 
Fisken blev retuneret til sit rette element efter en hurtig fotosession og vi genoptog fiskeriet, fik yderliger en 5`er til på min nye ang og Jakob et par mindre og vi besluttede at kalde turen for godkendt med 23 gedder i båden, 3 stk over 5 kg og en 10`er og vi søgte derfter havn. 
 
Tak Jakob for en helt igennem fed tur, håber at vi snart kan finde en dato til en ny tur:)
 
 
 
 
 
 

mandag den 28. maj 2012

Pinse fiskeri


Har været på et par ture her i pinsen efter gedder, lidt blandet succes, men dog med masser af fisk i båden.
Lørdagens tur gav lidt mindre aborre og 5 gedder op til 7,0 kg, et par sandfisk valgte også at kigge forbi, endda på spinner!!

Det mest spændende på denne tur var dog, at min kammerat, Morten Kantsø som var med på denne tur, havde et undervands kamera med, dette blev afprøvet med stor succes.  Med computeren koblet på, kunne det sænkes ned og filme lige over bunden. Det var med LED lys i kameraet, så vi kunne se hvad bunden bestod af og hvilke fisk som ekkolodet tegnede, helt ned på knap 10 meter vand.
Der var ikke gået mere end ganske kort tid før den første sandfisk viste sig, stimer af aborre var der også, så vi sendte en Jigg ned foran kameraet, helt utroligt hvor mange fisk der viste interesse uden af hugge, havde endda en sandart henne og følge den, åbne munden for alligevel at ombestemme sig.
Målet er at få filmet en sandart når den hugger, så det vil på de næste par ture, vise sig om det kan lykkedes.


Søndagens tur på en anden sø var noget mere givende, da hele 27 gedder måtte op og vende i båden.
Desværre ingen større end lidt over 4 kg, men ret underholdende på Jerkbaitgrejet.  Med på denne tur var André Reichardt, som satte ny pr med en Aborre på 1220 gram.
Turens største overraskelse var dog, da vi blev prajet over af en anden båd, han råbte at han havde stor fisk på men intet net. Vi måtte til undsætning og det viste sig også at det var en gedde af den helt store kaliber, 15 kg og 126 cm, imponerende fisk. Dejligt at se en så stor fisk blive sat ud i sit rette element igen.

                               André Reichardt, 1,22 kg og 46 cm

fredag den 25. maj 2012

Grovæder på jerk

Det blev kun til tre timer i båden her til eftermiddag, men der var tilgengæld travlhed fra start til slut. Først blev pladsen fisket omhyggeligt af med jerkbaitgrejet. Det var utrolig underholdende at se når agnen blev taget både hårdt og ukritisk af gedderne i det klare vand. Der var ingen kæmper imellem de sultne gedder, men en enkelt fisk skilte sig lidt ud fra mængden, idet en grov aborre på hele 46 cm valgte at hapse min Belly-up! Nu vidste jeg at aborrerne var i ædehumør, så der blev skaleret lidt ned og skiftet våben. Således foregik resten af turen med 7" FinS på vertikalkæppen. Desværre gav det ikke flere aborrer i den grove ende, men både gedder og sandfisk blandede sig flittigt i fangsterne.