Påskearter og #LarsenLures

Den forgangne uge stod i påskens tegn og dermed var der også en række traditioner, der skulle holdes i hævd.  Mellem påskefrokoster og andre familiearrangementer blev der heldigvis også plads til et par ture med vertikalgrejet.

Første tur foregik stort set lige efter drejebogen. Den udvalgte plads blev ”fundet” ved sidste års forårsfiskeri, hvor den leverede rigtig fint. Således var det naturligvis også oplagt at starte dagens fisketur netop her.  Lidt søgen i området afslørede en del bundnære ekkoer på 8-10 meter vand og allerede i første ”stop” var der respons.

Rognen ser ud til at være godt og vel moden..

Flere fisk blev fundet og huggene var resolutte og ganske uden tøven. Efter den fornemme start var det dog som om fiskene forsvandt fuldstændigt fra området. Jeg var nok lidt for konservativ i min stil og blev længe på pladsen inden jeg begyndte en mere opsøgende taktik. Fiskene var heldigvis lige i nærheden! De havde dog bevæget sig ind på langt mere grundt vand. Faktisk blev de fundet helt inde på blot 3 meter, selvom de fleste stod på 4-6 meters dybde. Fiskeriet var knapt så intenst og der skulle arbejdes længe på hver fisk, før det resulterede i hug.

Halefinne der vidner om nærkontakt med en gedde.

Ved middagstid udløb min fisketid desværre og kursen blev sat mod endnu et veldækket påskebord.

Selv de mindste fisk går ikke af vejen for en bred profil på den nye agn

To dage senere var jeg igen at finde på den produktive plads. Denne gang havde jeg også allieret mig med en stang, som blot skulle fiske passivt med en fireballrigged skalle – noget der erfaringsmæssigt kan flyttes sandarternes fokus fra gydning til fødeindtag.

Allerede fra starten af stod det dog klart, at fiskene var betydeligt mere selektive denne morgen. Flere fisk fik præsenteret både jig og skalle uden at reagere overhovedet. Der blev derfor forsøgt på noget dybere vand og så kom der pludselig rigtig meget liv i stangen med den fireballfiskede skalle. Jeg smed derfor jigstangen fra mig og kastede mig over stangholder, skruetvinge og fireballstang, som havde løsrevet sig fra sit fæste i rælingen og var på vej UNDER vand! Fisken smuttede desværre i modhugget, alligevel var jeg glad for at have reddet stang og stangholder fra druknedøden. Smilet stivnede dog prompte da jeg vendte mig om efter jigstangen – hvor f….. var den nu henne? Den var i hvert fald ikke i båden længere og jeg satte derfor omgående en markering på GPS’en, så jeg kunne iværksætte en eftersøgning. 

Endnu en sandart der har overlevet et tidligere møde med en gedde...

En times tid og tre sandarter senere lykkedes det utroligt nok at få kontakt med den gamle stang igen. Heldigvis havde Vientoen ikke lidt overlast efter den lille svømmetur og smilet blev derfor reetableret. Fiskene flyttede sig igen op på lavere vand, i takt med at solen stod højere på himlen. Pludseligt tikkede der også et rigtig heftigt ekko op i to meters dybde på ca. 4 meter vand. Båden blev smidt i bak og fluks blev jiggen sendt ned til ekkoet, der kvitterede med at hugge omgående!  Modhugget var hårdt og fisken kom nærmest straks til overfladen. Lettere chokeret kunne jeg lige nå at nyde synet af en fed sandart på 6-7 kilo inden den med et par kraftige ryst på hovedet gjorde sig fri af en yderligt siddende stingerkrog. P-I-S! Det er svært at sige, hvad jeg kunne have gjort anderledes i situationen, men nettet kommer fremover til at ligge endnu nærmere når der bliver fisket på lavt vand!

De næste timer var næsten uden fisk, så jeg besluttede mig for at lave en afstikker til en anden plads, som også plejer at huse en sandfisk eller to på denne årstid. Fremme på pladsen blev benzinmotoren slukket og så skulle pladsen afsøges med elmotoren. Imidlertid blev båden liggende da håndtaget blev drejet på elmotoren? Motoren gav blot en højfrekvent summetone fra sig og jeg kunne til min frygt se, at benzinmotorens propel måtte have spist den nu manglende propel på elmotoren!  Super ærgerligt i situationen, men heldigvis ingen uoprettelig skade og en ny propel er allerede bestilt.

Dagens række af små ”episoder” var nok et tegn til at stoppe fiskeriet og kursen blev atter sat mod havn. Selvom jeg havde smidt en fantastisk fisk, så var smilet alligevel ganske bredt da jeg kørte hjem. De to påskedage havde med 27 sandarter i båden givet mig masser at arbejde videre med, i mine bestræbelser på at blive ”selvforsynende” med gummiagn. Mere om denne opstart findes allerede her og på Instagram under #LarsenLures

20 grams Mieko Predator Light jighead og "No.7" plantet i kæften på en påskesandart

Blæst og brede striber

Dagens aborrefiskeri var faktisk lidt af en nødplan for overhovedet at komme ud, men med udsigt til vindstød af stormstyrke, så kunne bådfiskeri efter gedder naturligvis ikke komme på tale. Jeg havde dog fisket på den udsete plads dagen forinden og oplevet et nogenlunde fiskeri, så Michael var med på at give det en chance.

Den første time fiskede jeg alene og fik vel en fem-seks aborrer lige under kiloet. Ingen kæmper, men rigeligt til at holde optimismen oppe og udholde den tiltagende vind. Da Michael kom, havde han ikke taget mange kast, før han kunne grine flabet og fremvise en fin aborre på 1360 gram. Efter dén entre var der dog en længere periode, hvor fiskeriet gik lidt trægt. Vi forsøgte os med hyppige agnskift og pludselig var der virkelig vægt bag et godt hug. Fisken gik dybt og tungt gennem hele fighten og lod sig kun besværligt overgive på det lette udstyr. Da fisken endelig kom til overfladen, gik der en blanding af panik og eufori i undertegnede, for det ligende unægteligt en ny PR, der var på vej ind til en håndlanding af Michael. Michael klarede håndlandingen gennem mudder og lavt vand til UG og så var der dømt jubelhyl! Med sine 50 cm og prik 1900 gram udgjorde fisken endelig en forbedring af min tidligere PR! Smilet var naturligvis også ganske bredt da fisken skulle portrætteres og efterfølgende genudsættes.

Bredt smil og brede striber

Pavestolt!

Oven på sådan en fisk, blev kaffen fundet frem, mens oplevelsen lige blev spolet igennem igen. Michael fiskede naturligvis ihærdigt videre, mens min egen kop kaffe blev til to inden jeg selv fik taget mig sammen til at give jiggen en tur mere. Det blev dog kun til to nøk med stangen, før der igen blev flexet kulfibre! En lidt kortere fight, blev afsluttet af endu en håndlandning fra Michael - 1560 gram striber og stråler - vildt!

1560 :)

De efterfølgende timer bød på endnu kraftigere vind og færre og mindre fisk, så vi besluttede os for at tage hjem til varmen. Der var trods alt også to dages geddefiskeri i vente...

1360 i favnen på dagens håndlander!