fredag den 8. juni 2012

20 - 20!

Nærmest som en optakt til EM i fodbold, blev der i aftes (7. juni) holdt et skarpt øje med måltavlen. Vi stævnede ud over søen ved 17 tiden og havde et par timer i det gode vejr foran os. Vi søsatte en stime woblere efter båden og begav os hen mod de spots, hvor vertikalfiskeriet skulle startes. Dørgefiskeriet var ganske effektivt og på tidspunk opstod der faktisk lidt tumult i båden, da fire stænger nærmest synkront flexede sammen af gedder! Vi blev naturligvis i dette område og her skulle teamdysten også tage sin begyndelse.
  Kort fortalt, så havde vi ganske enkelt fundet et område, der virkeligt husede mange rovfisk. Desværre ingen større, men rigeligt til at holde den interne kamp kørende i højeste spændingsniveau. Da kampen, samtidig med solens nedgang, blev fløjtet af havde Jæger nappet 15 sandarter og 5 gedder og Larsen nåede op på 11 sandarter og 9 gedder - altså 20 -20! Et resultat vi naturligvis skal ud og have afstemt på ny!
5+
6+


1 kommentar: