Vel fremme i det udsete område begyndte ekkoerne flittigt at tikke ind på loddet og med de gunstige vindforhold, var det ikke noget problem at styre båden på plads over sandfiskene i dybet. Hurtigt blev det dog klart, at der skulle noget anderledes til i dag, for at lokke fiskene til hug. De vanlige små jigbevægelser ca en meter over fisken gav absolut ingen eller kun negativ respons. Derfor prøvede jeg mig frem med en lidt mere offensiv taktik, hvor jiggen først blev kørt ned i øjenhøjde med fisken, for derefter at spinne jiggen op igen i et frisk tempo. Det var noget der gav skabte interesse! De fleste sandarter fulgte efter jiggen et par meter og et par stykker huggede også rigtig hårdt!
3-kilos der nappede en TwinTeez i farven Pearl Jam |
Efter et par timer med fisk op til tre kilo, begyndte jeg efterhånden at ærgre mig over at solcremen lå i bilen. Jeg besluttede mig derfor, for at sætte kursen mod havn. I det samme tegnede ekkoloddet dog en flot "banan" og den limetreuse-farvede 7" fra Lunkercity susede i samme øjeblik ned i samme dybde. Fisken fulgte herefter jiggen et par meter op og huggede knaldhårdt blot fire meter under båden! Fisken føltes fra starten okay og efter en aggressiv, men udramatisk fight, kunne jeg kane fisken over i det ventende net. En flot hanfisk, der med sine 80 cm og "blot" 5,3 kilo, sikkert har været godt sulten oven på legen.
Pelagisk snold til sjælen :) |
Med et bredt smil på læben og efterhånden godt solbrankede arme, valgte jeg at daffe hjem til en plads i tiltrængt skygge.
Flot flot fisk! Tillykke med den. Fedt at du fandt melodien med en alternativ tilgang til hvordan jiggen skulle serveres!
SvarSletMange tak Mads! Besynderlig opførsel de havde i går, men lidt aggressiv "jigførsel" fik dem alligevel i stødet :)
SvarSletDet er squ i orden det der Hr. Larsen -hved hvor svært det har været. ´Lykke med den, og lad flere komme i en lind strøm :-)
SvarSletEn plus 5´er er du altid garant for :-). Du er sku en benhård knægt ;-). Tillykke for pokker da.... :-).
SvarSletBy the way.... Den der Westin "Pearl Jam", brugte du Eddie Vedder som stinger ;-)?????.
SvarSletÅhhh, I´m still alive !!!!!
SvarSletMange tak Howald og Ingemann! Og ja, der var sgu dømt Hard Rock Café med HARD Mono og tråd i båden ;)Tænker også at de har været på en saftig bytur, da farvekollektionen skulle navngives hos Westin;)
SvarSlet