tirsdag den 18. december 2012

Dørg+Sg Alien Eel= Gedder!!!

Vejrudsigten sagde 2-4 ms, så det var jo helt oplagt til en tur på søen. Vigtigst af alt er dog, at den stadig er helt fri for is:)
Havde aftalt med Martin Olsen at mødes ved søen halv 8. Taktikken til de grovtandet hed igen dørgning med paravaner og gummi ål, farten blev sat på 1.5-2 km/t og dybdekurven lå på 10-14 meter. Vi lagde ud med 6 stænger, men efter 3 hektiske dobbelthug blev de 2 lagt på stand by.


Dagen første dobbelthug, 2 x 5`ere
 
Det virkede som om at alle farver virkede, Perch, Magic, Hot Orange- uanset hvad der blev monteret for enden af linen bed de på. Tror dog at farven Magic vandt med en lille margin.
Ud af 20+ kontakter lykkedes det os at lande 15 fisk, en håndfuld var over de 5 kg og en enkelt kunne nærme sig de 6 kg.
De mistede fisk gør selvfølgelig en irriteret, men også at man overvejer, hvordan man kan optimere sine agn. En af metoder der er under overvejelse er, at sy en stingerkrog ind i halen med en blød flet line, dette skal dog gøres, så det ikke påvirker agnens gang.  En af ulemperne kan dog være at de gedder som indhalere agnen helt, kan blive for dybt kroget. Dette vil jeg dog komme med en opdatering på, når jeg får gjort mig nogle erfaringer. Grunden til det er at vi har mistanke om, at det er sandarterne der er på spil og kun får fat i halen på ålene i hugget. Om vi er på rette spor, må de næste ture afgøre.

Selv de mindre gedder kan nemt indhalere en 30 cm gummiagn
 
 
 
En tak til Martin for en hyggelig tur på søen.

søndag den 9. december 2012

Gang i vintergedderne

Fiskeriet overskred virkelig forventningerne på denne måske sidste tur i mosen for i år. Flere ture er dog lagt i støbeskeen inden årets sidste dag skal fejres og alt hvad der kan krydses bliver krydset i håb om, at vinteren ikke får lagt låg på alle søerne. Det ser dog lidt sort ud ifølge alle vejr prognoserne.

Denne gang havde jeg igen fornøjelsen af at have Howald fra howaldfishing.blogspot.dk i båden.
Selvom vi først kom igang med fiskeriet henad kl 9, var der fyldt med action lige fra starten.
 Dagens taktik hed dørgefiskeri med kun 4 stænger, monteret med ål på dem alle. Hvor vi på sidste tur havde mindst held på paravanestængerne, var det dem der var mest gang i denne dag.
 Farten blev sat til lige omkring de 2 km/t og vi havde efter kun 2 timer haft 14 gedder oppe og vende i båden. En del af dem var pindegedder, men der var dog lige en der kunne presse vægten over de magiske 10 kg :)
Min 3 over 10 i år, og endda fra 3 forskellige vande og alle på kunst agn, en på en Mepps Nr 5, en på en Swimbait fra I.T.T og så denne der tog en ål i farven Golden Eel.


11.5 kg & 115 cm

Et resultat jeg er ret godt tilfreds med, taget i betragtning af at det har været nye vande, der er blevet udforsket og på lidt andre metoder end jeg er vant til. Det beviser også at det ikke kun er skallebadere der bliver belønnet. Teamets største problem ved netop at fiske med levende agn, er anskaffelsen af skaller, en agn som jo til tider sætter enhver anden metode til vægs.

Da dagen var omme kunne vi sætte tal på dagen fiskeri, hele 33 stk blev resultatet, 7.5 og 8 kg til Hr. Howald og undertegnede stod for dagens største på 115 cm og 11.5 kg.


8 kg og plus meteren


 En ekstra bonus ud over alle de mange fisk, var at de andre både der var på vandet ikke fik brugt alle deres agnsfisk, så de tilbød mig dem. Bilen blev i en fart pakket om og ca 100 stk af det fineste sølv i form af store kamp klare skaller blev læsset i et par tønder, som de så venligt lånte mig. Så gik turen afsted op til Henrik der havde palletanke stående klar. Så mon ikke de skal luftes hvis vejr, vind og ikke mindst isen tillader det inden for de næste par uger.

Siden den første tur med Howald var optimismen over ålene vokset og der er netop lige landet 19 stk med posten. Efter at have ringet rundt til diverse grejpushere, fandt jeg frem til at effektlageret.dk havde de ønskede farver, det er desværre farver som er udgået, men nu efter at have tømt deres lager er mit så også fyldt op til det næste lange stykke tid:)


4 nyeste medlemmer til grej familien

torsdag den 6. december 2012

Årets måske sidste vertikal tur

Grundet meget at se til kommer indlægget fra fredagens fiskeri først nu.

Mødtes med Henrik kl 7:30 ved søen, jagten denne dag skulle være en ren vertikal tur.
Vi fik læsset båden med masser af gummi, ekkoloder og et par stænger, ganske let oppakning for en gang skyld. Vi fik afsøgt et par pladser i det område, som vi havde mistanke om at der stod fisk, det gjorde der også men desværre var der lidt langt i mellem snapsene. 10 stk sandfisk og et par mindre gedder var en tur oppe og vende i båden inden, at Henrik desværre måtte sættes i land igen ved middags tid, da han havde andre planer.

3 kg`s


Dette gjorde plads til Morten Kantsø i båden. Det kom dog hurtigt til at dreje sig om andet end sandfisk, idet at Peter Hansen fra teamtightline.blogspot.dk kom forbi med en gedde i den gode ende af skalaen. Peter havde dørget rundt i området, da det lykkedes ham at kroge en stor madamme på hele 117 cm og 13.55 kg og ville assisteres med vejning og fotografering. Et dejligt syn at se sådan en stor fisk blive returneret i sit rette element igen.
 
Stort tillykke til Peter
 
 
Efter genudsætningen var der lige tid til en hurtig tillykke pilsner. Peter mente at han havde opbrugt kvoten for denne dag og vendte snuden hjemad igen.
Morten og jeg søgte dernæst nye grunde og fandt også ret hurtigt et par fine ekkoer, endda også et par hugvillige fisk. Et par arter på 3 kg og en enkelt der sneg sig op på 3.81 kg som dagens største.
 

En art der faldt for en Hairy Mary


Dagens største
 
 
Jeg takker drengene for endnu en hyggelig tur på vandet. Vi håber på at komme på vandet igen i weekenden, hvis altså ikke at Kong vinter får lagt låg på alle søerne.


mandag den 26. november 2012

Gedderne i dødishullet

Idag havde jeg æren at have Michael Howald fra howaldfishing.blogspot.dk/ med i båden.
Vi stævnede ud kl 07:30 i det noget triste og kolde efterårs vejr, og stængerne blev rigget til med gummi i form af Alien Eels og et par Real Eels. Så gik det sydover mod det planlagte spot.
Der gik ikke længe før, at den første gedde viste interesse for en af Rum ålene, en fin fisk på 6+: Inden længe var der gedder på 7.9 og 9.3 kg oppe og vende i båden. Kun en enkelt gedde på de 3 kg valgte en 40 cm Real Eel, den blev til gengæld også kørt helt i kælderen:) Resten faldt for Alien Eels.
 En fin start på dagen, 14 fisk blev det til ialt, 5 af dem over de 5 kg og en del der ikke blev hængende. Selv paravanen blev brutalt angrebet af en gedde, som gik fri af vandet, da den så den ud for sit næste bytte. 2 gange var der gedder der huggede ganske få meter fra båden, idet agnen var ved at blive sat, så det var en ganske underholdende dag på søen.

9.3 kg og 107 cm
 
Har faktisk aldrig rigtigt haft den helt vilde tiltro til de agn, har da et par stykker og de har også været i brug, men uden den store succes.
Efter idag er jeg dog overbevist om, at den agn virkelig kan levere og måske endda sortere lidt ud i pindegedderne, så der er netop bestilt lidt ekstra ål i de farver der virkede denne dag.

7.9 kg
 


Tak til Howald for en super hyggelig tur på søen, mon ikke vi skal prøve gentage succesen en anden gang?:)


6+
 

onsdag den 21. november 2012

November rain & The Umbrella rig!

Grej og grejnyheder præsenteres efterhånden i en lind strøm og det er snart kun fantasien, der sætter grænser for opfindsomheden. Ikke alle produkter finder fodfæste hos dem, der skal anvende grejet og nogen gange kan man spørge sig selv om grejet bliver fremstillet for at "fange" fiskerne frem for fiskene selv!
  I starten af denne sæson fik jeg anskaffet mig noget så navnkundigt som et "Umbrella rig". Rigget skulle være så effektivt, at nogle stater i USA ligefrem har forbudt anvendelsen af disse. En sådan "reklame" var svær at sidde overhørig, så et par af disse vidunder rigs skulle naturligvis erhverves.

Jackson Umbrella spin rig med fem arme
Umbrella rigs er konstrueret med et belastet hoved og herfra udgår så typisk tre til fem stål arme, hvor der for enden kan monteres jigkroppe. Ideen er at rigget skal imitere en stime små byttefisk, som bevæger sig helt synkront når rigget enten spinnes eller jigges ind. Rigget egner sig ikke til traditionelt jigfiskeri, da jigene ellers har en tendens til at filtre.

En mindre aborre er faldet for tricket...
Rigget kan naturligvis fyldes med jigs, men man kan også eksperimentere med at montere Colorado- eller Dakota blades. De bedste resultater har jeg selv haft med at montere en sværm SavageGear Minnows.

Umbrellaaben!
All in all, så har rigget virkelig floppet! Ikke så meget som én sandart er gået i fælden trods mange forsøg herpå. Mit råd er derfor at gemme umbrella'en til du vil more dig med en omgang aborrer - det er vist det eneste sted hvor rigget kan finde lidt Skandinavisk fodfæste!

tirsdag den 20. november 2012

Jagten på brakvandsgedden

Pionerfiskeri er vel egentligt, hvad man (for os) kunne kalde dagens fiskeri. Jakob havde fået et par waypionts af en pålidelig kilde, om et sted der for en 6-7 år siden holdte fint med fisk. Vi havde intet hørt om de stadig skulle være tilstede, men det måtte jo komme an på en prøve.
Vi ankom til stedet og kunne konstatere at vi ikke var alene. Der var 3 andre både, som havde fået samme ide som os. Nå, men vi fik os en lille snak med dem i den ene båd og de kunne rapportere at de også næsten lige var ankommet og at de havde taget 2 mindre gedder. Så der var altså fisk på pladsen!

Vi startede vores fiskeri i bunden af fjorden og efter en lidt træg start fandt vi ud af hvilke agn og taktik der skulle til for dagen. Jeg fik fisket det gode gamle Toby blink op af kassen og det kom til (igen) at være dagens absolutte topscorer.
Fiskeriet var til tider ret intenst med flere dobbelt hug og fisk der sprang fri af vandet. Vi oplevede også, at de ventede til det absolutte sidste øjeblik, hvilket flere gange gjorde at man virkelig blev forskrækket, når de nærmest tog agnen når den var ved at forlade vandet lige ved siden af båden.


Dagens største på knap 6 kg

Der var rigtigt mange følgere og hug på det lave vand, fisk der først efter 2-3 mislykkedes forsøg resulterede i fast fisk. Dagens tal blev til 19 gedder i båden og et utal der slap med skrækken.


 
Jakobs fortrukne agn var en Jerkbait af Michael Hoffstrøm, en agn der virkelig har en forførende gang og virkede perfekt på det lave vand, så perfekt at jeg har set mig nødsaget til at bestille 3 af slagsen ;)

torsdag den 15. november 2012

Talentshow?!

I dag havde jeg fornøjelsen af at have Lasse Højrup med på hans første tur efter de vertikale sandfisk - ja faktisk sandfisk i det hele taget! Lyder navnet "Højrup " i øvrigt bekendt, så er det måske fordi du har læst Lasse og brormand Jeppe Højrups skriverier i Fiskeavisen, hvor de bestyrer de "Ferske sider".
  Lasse blev samlet op på stationen og da vi havde smidt båden i vandet, fik vi en kort snak om, hvordan fiskeriet skulle gribes an i praksis. Vi stævnede i øvrigt ud samtidig med Hr. Howald og Lucio-drengene. I den forbindelse skal der rettes en stor tak til Hr. Myling, der meget venligt sponsorede en hel pose løjer :)
  Netop denne pose løjer, skulle senere vise sig af have afgørende betydning for udfaldet af dagens fiskeri.

Vectra Vertikal spændt op til lir!
De første par pladser blev banket igennem med jigs, men vi kunne absolut ikke skabe interesse med vores agn, til trods for at ekkoloddet afslørede, at vi fiskede det rigtige sted. Posen med løjer blev derfor åbnet og et par Vectra'er blev ladt med de små agnfisk. Næsten med det samme fik jeg en mindre art og troen på fiskeriet fik lige et godt nøk op igen. Herefter gik der ikke længe før Lasse fandt melodien og fik et par hurtige fisk i kilos klassen. Skønt at se det smil, der breder sig, når der bliver landet en ny art til listen!

Nyslået pibejæger!
Selv var jeg lidt mere "tilbageholdende" og nappede kun enkelt mere - den skulle dog også vise sig at blive dagens største:)
Vectraen leverer big time!
Lasse fiskede som en ren superstar og rundede turen godt og grundigt af! Hele fem vertikale sandarter fik han kranet på de få timer vi var afsted. Faktisk må man sige at han stoppede på toppen med en perfekt skåret fisk på 3,2 kg!

Mr. Lasse Højrup - U got talent!
Håber vi kan gøre hinanden selskab en anden gang, for det var virkelig en sand fornøjelse at fiske med dig!