tirsdag den 4. september 2012

MASSER af action

Endelig, endelig kom der gang i Sandarterne..
Allerede i første drop var der bud efter jiggen og hurtigt fik vi dobbelthug. YES, endelig var de der.

Var i sidste uge en tur på ferie i det svenske, og der blev da også lidt tid til at besøge et par grej pushere, bla. attitudebaits.com hvor der blev købt nogle af Berkleys Ripple Minnow og Ripple Grub , de skulle selvfølgelig afprøves. De viste sig at være SUPER agn, fik faktisk ikke brugt andre agn den dag.
Havde Morten Kantsø med i båden og vi havde egentligt planlagt, at skulle fiske lidt gedder i et lavvandet område som tidligere på året har holdt fine gedder, dog med et enkelt stop på vejen, bare lige for at se om der ikke skulle være en sandfisk eller 2. Det resulterede i en dag med udelukkende Vertikal fiskeri, da sandarten viste sig at stå ret massivt her på den ellers kun planlagte "mellemstation".
 HELE 45 af slagsen var oppe og vende i båden, desværre ingen større end 2+, smed dog en 3,5 -4 kgs i overfladen og et par stykker som slet slet ikke gad op fra bunden.


Double drill -den ene var dog ikke helt så fotogen;)




Det var en ret blæsende dag, så en kombi af lidt fiskeri for anker og lidt med elmotoren udgjorde dagens fiskeri.
Fedt at endelig have lidt held i sejlene istedet for kun vind;)

Ripple Minnow vs. FinS

Michael havde i går vist vejen frem med et svimlende antal sandfisk i båden. Derfor var det naturligvis med en vis optimisme og spænding at vi drog ud på denne aftentur.

Da vi langsomt sejlede ind over det produktive område kunne vi med det samme se, at der både var fisk på bunden og oppe i frivandet. FinS'ere og Michaels nye Ripple Minnows fra Berkley ræsede derfor om kap mod bunden og der blev arbejdet flittigt for at lokke fiskene til hug.

FinS 7"

 Michaels nyindkøbte Ripples var dresseret godt! I hvert fald var der langt oftere flex på klingen hos Jægeren modsat Larsen, der stålsat forsøgte sig med FinS og den nye "kæledigge" tube fra FOX. Fiskeriet opnåede på intet tidspunkt samme niveau, som det Michael havde oplevet i går, men 8 - 3 i smedens favør var bestemt ikke at kimse af den korte tur i betragtning!

Ripple Minnow

søndag den 2. september 2012

Prickskytte efter gös 2 - MUST see!

MrPerchie har gjort det igen! Han har efterhånden uploadet et hav af spændende materiale på YouTube, men denne gang er det en opfølgning til den første pelagiske vertikale film. Teknisk set er den måske ikke ligefrem et vidunder, men evnen til at placere sig rigtigt på et ekko fejler absolut intet!


Nyd den her



lørdag den 1. september 2012

Fin tur i sandkassen!

Så blev der lige mulighed for en lille aftensession efter sandfiskene. Der har været lidt run på i hjemmet, så det var rigtig skønt at kunne komme ud og lade lidt op.

Første stop gav omgående to prikskudte sandarter. Bedre start kunne man ikke ønske sig, og så fandt jeg da ud af at tuben også kan gøre sig pelagisk. Flere ekkoer blev naturligvis udfordret i det pelagiske område, men der var absolut ingen, der havde lyst til at smage på hverken FinS'er er tubes.

Lang tynd sommergös


På vej hen til det næste område dukkede, der pludselig en top op på loddet, som jeg ikke har været over tidligere. Ligeledes er den heller ikke tegnet ind på TOPO-Danmark kortet, så det var med største spænding, at jiggen blev sendt ned første gang. Straks fik jeg en gedde på ca. 4 kg, der lige efter hugget godt kunne minde om en rigtig fin sandfisk. Toppen holdte dog også på sandarter. Hele 7 af slagsen fik jeg de næste fem kvarter inden solen gik ned og jeg vendte skuden mod havn igen.

Tubelicious!





Geddejagt i rankegrøden

Den udvalgte sø plejer, årstiden i betragtning, at være meget mere grumset og uren af alger. Imidlertid har der været en sigtedybde på næsten to meter det meste af sommeren. Om det er vandets klarhed, der har givet grobund for en kæmpe opblomstring af rankegrøde skal være usagt, men det er helt sikkert at både aborrer og gedder har indtaget denne zone som jagtmark.

Double action...

Dagens fiskeri foregik således også på meget grundt vand. Kun få gange var vi på den dybe side af 5-meterkurven. Fiskeriet foregik med store spinnere og overflade agn og flere gange blev vores agn taget med skumsprøjt og luftakrobatik! Ganske underholdende fiskeri, men desværre uden så mange større fisk. Michael hev dagens største gedde og vandt også på antal mod Larsen 11 - 7.


6.8 kg, 101 cm    
Vi vi sluttede dagen af med poppere og hidsige aborrer. Hvis ikke man har prøvet det endnu, så har man virkelig noget godt tilgode. Aborrerne er virkelig aggressive i deres jagt ved overfladen og således lykkedes det også at fange TO aborrer på popperen af gangen. 


tirsdag den 21. august 2012

Sortstribede røvere..

Havde booket båd på søen i søndags, Dmi havde jo lovet konge vejr, og det blev det. Men en blanding af at fiskeriet ikke er på toppen i øjeblikket, og så at det var alt alt for varmt til at sidde og ro hele dagen, gjorde at fiske iveren ikke rasede så meget i en som det plejer, så stævnede først fra havn hen af 17 tiden.
Havde taget kæresten med idag, hun forslog selv at tage med, -sjovt nok sker dette aldrig om vinteren;)

Det blev dog ikke til andet end en del aborrer op til halvkiloet, men som forleden så var de på jagt inde på det lave vand og skallerne fløj flere gange ud af vandet for at undgå at blive til aftensmad for de sortstribede. Louise mistede en enkelt gedde og jeg smed en sand som var af krogen igen lige så hurtigt som den havde hugget. Men som altid dejligt at komme ud på søen når vejret er med en.

Selvom fiskeriet ikke var helt i top så var det en hyggelig aften og i takt med at solen gik ned faldt graderne til mere respektable 22 grader.

lørdag den 18. august 2012

Walking on water

Kl 16 sharp gik turen ud over den spejlblanke sø i selskab med Hr. Jæger. Ikke en vind rørte sig, så al aktivitet ville nemt blive afsløret på overfladen. Der gik heller ikke længe før vi så de første skræmte skaller springe for livet! Det var virkelig lovende tegn for dagens fiskeri.
  Udrustet med lette spinnere og poppers listede vi os ind på de jagtende aborrer og fik gang i det vildeste overfladefiskeri. Fiskeriet foregik over toppen af en velkendt banke, der ikke havde mere end 30-40 cm vand over sig. I jagten på fiskene endte vi helt oppe på selve toppen og skiftedes til at stå i det knædybe vand og fighte sommerrøvere mellem rankegrøde og kampesten - en nærmest surrealistisk oplevelse! Netop her på toppen plejer vi at have et vanvittigt fiskeri efter gedderne efter legen og nu stod vi her på banken og fiskede midt i det hele!!

Larsen har netop sat popperen i endnu en aborre.


Badenymfen Michael præsenterer bademoden anno 2012 ;)
Det vanvittige overfladefiskeri klingede efterhånden af, så det var på tide at udfordre sandfiskene med en omgang phthalater. Tidligere produktive områder blev opsøgt, men der som støvsuget for fisk. Vi listede derfor lidt videre inden vi fandt lidt aborrer med størrelse på. Det blev det sidste vi oplevede af søen for denne gang, men vi vender snart tilbage i jagten på gedderne...

Grov aborre fanget på FOX tube jig