De fleste har planer for sommerferien. En lang og rar periode, hvor man kan bedrive tiden med ting, som man måske ellers ikke finder plads til i en travl hverdag. Alene glæden ved at planlægge aktiviteter for den varme periode kan være befriende.
Denne sommer var heller ingen undtagelse. Lange rækker af praktiske gøremål skulle klares i ferien, så alt stod klart til den 4. august. Netop denne dag havde min kæreste og jeg nemlig inviteret til bryllup, reception og efterfølgende stor fest. De sidste ting på den lange afkrydsningliste var ved at være på plads da lynet slog ned - Louise fik konstateret brystkræft. En forfærdelig dianose, der straks sætter gang i et mylder af tanker.
Heldigvis er der rigtig gode muligheder for at blive fuldstændig rask igen. Lægerne er dygtige og behandlingsresultaterne bliver bedre og bedre, så vi er i en situation med rigtig gode odds.
Imidlertid fandt vi ikke en bryllupsfest forenelig med den nedtur, som rammer alle i familien oven på sådan en dianose. Vi valgte derfor at udsætte brylluppet til Louise bliver rask igen - så er der også noget ekstra at fejre.
Hvorfor skal du så informeres om dette på en side, der burde være forbeholdt tekster om fiskeri og fangster? Jo, det er der særligt én god grund til; at få sat ord på de frustrationer, som fylder ens hoved, har en rigtig god terapeutisk effekt. Således kan det virke befriende at komme af med noget af tankegodset her!
Som en funktion af Louises sygdom har der naturligvis ikke været plads til meget fiskeri i den seneste tid. Der vil ganske sikkert heller ikke blive fisket, så meget som tidligere når efteråret nærmer sig, men tanker om fisk og fiskeri og udstyr bliver der sikkert bedre tid til her på siden.
Nedenstående kollage er sammensat af nogle af de oplevelser som vi har haft denne sommer mens vi har været ude og samle energi til et snarligt og hårdt behandlingsforløb.
torsdag den 2. august 2012
onsdag den 1. august 2012
Lidt spændende læsning:)
Der har været lidt stille på bloggen på det seneste, for meget arbejde har sat fiskeriet lidt på standby. Den seneste tids fiskeri efter de kære sandfisk har også været meget frustrende, det har været vanskeligt at lokalisere fiskene, og ikke mindst få dem til at hugge.
Så kan man jo lige så godt bruge tiden på at tune grej- binde stingere osv.
Der bliver også lagt lidt i indkøbskurven på diverse grej sider, bla. koederwahnsinn.de/, man må jo aldrig gå ned på grej;)
Der er også kommet lidt spændende læsning i form at det nye nummer af online magasinet FishEco, der er bla. en længere artikel om den svenske Gös Konge Jörgen Larsson og hans imponerende sandart rekord på hele 11820 gram! Se mere på http://www.fisheco.se/code.php?ID=60
Så kan man jo lige så godt bruge tiden på at tune grej- binde stingere osv.
Der bliver også lagt lidt i indkøbskurven på diverse grej sider, bla. koederwahnsinn.de/, man må jo aldrig gå ned på grej;)
Der er også kommet lidt spændende læsning i form at det nye nummer af online magasinet FishEco, der er bla. en længere artikel om den svenske Gös Konge Jörgen Larsson og hans imponerende sandart rekord på hele 11820 gram! Se mere på http://www.fisheco.se/code.php?ID=60
mandag den 16. juli 2012
Stor, større, STØRst!
I torsdags fik jeg en super fødselsdagsgave af min kæreste; et gavekort pålydende en dags størfiskeri i Poppelsøen. Da jeg ikke tidligere har fanget en stør måtte jeg naturligvis i gang med at læse om deres adfærd og fødevalg. I den sammenhæng var der god hjælp at hente i anden fødselsdagsgave, nemlig "Atlas over Danske Ferskvandsfisk". Desuden har Nicolai Ulrik Hansen netop skrevet en udmærket artikel om søen og fiskeriet i juninummeret af Fiskeavisen.
Vækkeuret ringede allerede klokken 03.45, så jeg kunne være parat ved søen inden solopgang. Det skal derfor ikke være nogen hemmelighed, at jeg ærlig talt var en anelse klatøjet da det første tackel blev lagt ud. Der blev dog ikke tid til at slumre i første omgang, for allerede efter 5 minutter var der bud efter den sildeagnede krog! En anelse overrasket, men en ny art rigere, kunne jeg kort efter håndlande min første diamantstør. Bestemt ingen kæmpe, men det er nu er rar følelse når tingene lykkes.
Med fornyet energi blev der agnet op igen og tacklet blev lagt ud på samme spot. Det var dog en pellet på den anden stang, der en halv time senere blev snappet op af endnu en fin lille diamantstør. Herefter gik fiskeriet fuldstændig i stå. Faktisk gik der næsten tre timer før endnu en stør gik i sildefælden.
Samtidig med denne stør ankom Martin, som også skulle forsøge sig med størfiskeriet. Vi gav pladsen en time mere uden held og fandt derefter et nyt lovende spot, med lidt dybere vand tæt på land. Pladsskiftet blev omgående en succes, da jeg var så heldig at en sibirisk stør valgte at lægge vejen forbi sildetacklet. Fighten var egentlig uden dramatik, men fisken arbejdede godt og dybt i 5-7 minutter før Martin kunne lande den sikkert i nettet. Desværre var fisken meget slank og vægten stoppede ved 9,9 kg, mens målebåndet måtte ud på 115 cm.
Turen var for mit vedkommende aldeles og totalt i hus nu, så vi aftalte at Martin skulle tage det næste hug, uanset hvis stang det var, hvis der nu skulle komme flere - og det gjorde der! Martin fik efter en god fight en fin diamantstør! Mens der skulle tages billeder af Martins fisk, fik jeg pludseligt øje på at en af de andre stænger var ved at tippe ud i søen! Heldigvis lykkedes det at nå stangen inden den forsvandt helt. Et par minutter senere lå der således 2 fine diamantstører på unhookingsmatten.
Efter en kort fotosession blev også disse fisk genudsat, hvorefter vi indstillede dagens fiskeri. Det er helt sikkert ikke sidste gang at Poppelsøen bliver gæstet i jagten på en stør. Der skulle efter sigende blive arbejdet på at få udsat fisk i samme kaliber som findes i Blue Rock.
Vækkeuret ringede allerede klokken 03.45, så jeg kunne være parat ved søen inden solopgang. Det skal derfor ikke være nogen hemmelighed, at jeg ærlig talt var en anelse klatøjet da det første tackel blev lagt ud. Der blev dog ikke tid til at slumre i første omgang, for allerede efter 5 minutter var der bud efter den sildeagnede krog! En anelse overrasket, men en ny art rigere, kunne jeg kort efter håndlande min første diamantstør. Bestemt ingen kæmpe, men det er nu er rar følelse når tingene lykkes.
Med fornyet energi blev der agnet op igen og tacklet blev lagt ud på samme spot. Det var dog en pellet på den anden stang, der en halv time senere blev snappet op af endnu en fin lille diamantstør. Herefter gik fiskeriet fuldstændig i stå. Faktisk gik der næsten tre timer før endnu en stør gik i sildefælden.
Samtidig med denne stør ankom Martin, som også skulle forsøge sig med størfiskeriet. Vi gav pladsen en time mere uden held og fandt derefter et nyt lovende spot, med lidt dybere vand tæt på land. Pladsskiftet blev omgående en succes, da jeg var så heldig at en sibirisk stør valgte at lægge vejen forbi sildetacklet. Fighten var egentlig uden dramatik, men fisken arbejdede godt og dybt i 5-7 minutter før Martin kunne lande den sikkert i nettet. Desværre var fisken meget slank og vægten stoppede ved 9,9 kg, mens målebåndet måtte ud på 115 cm.
Turen var for mit vedkommende aldeles og totalt i hus nu, så vi aftalte at Martin skulle tage det næste hug, uanset hvis stang det var, hvis der nu skulle komme flere - og det gjorde der! Martin fik efter en god fight en fin diamantstør! Mens der skulle tages billeder af Martins fisk, fik jeg pludseligt øje på at en af de andre stænger var ved at tippe ud i søen! Heldigvis lykkedes det at nå stangen inden den forsvandt helt. Et par minutter senere lå der således 2 fine diamantstører på unhookingsmatten.
Efter en kort fotosession blev også disse fisk genudsat, hvorefter vi indstillede dagens fiskeri. Det er helt sikkert ikke sidste gang at Poppelsøen bliver gæstet i jagten på en stør. Der skulle efter sigende blive arbejdet på at få udsat fisk i samme kaliber som findes i Blue Rock.
lørdag den 14. juli 2012
Fredag d. 13.
Ikke at dagen bragte mig uheld, men der var heller ikke meget held i den. Idag var der lige tid til en kort aftentur på søen og flere grunde blev prøvet af, desværre uden den helt store succes.
Jeg fandt dog et sted med flere fisk oppe i vandet og så var det ellers igang med en gang pelagisk skydning. Flere gange fik jeg fisk til både at stige efter agnen, og dykke efter den. Både 7" og 10" Fin S`er ville de dog ikke røre, og det var først efter et agn skift til en 5.75" i farven Chartreuse Silk at det lykkedes at pille en mindre sand op af vandet. Jeg havde et par lovende hug, der desværre hurtigt valgte at stå af igen, det lykkedes mig kun at få et par mindre fisk her til aften, men som altid er det rart at komme på vandet.
Jeg fandt dog et sted med flere fisk oppe i vandet og så var det ellers igang med en gang pelagisk skydning. Flere gange fik jeg fisk til både at stige efter agnen, og dykke efter den. Både 7" og 10" Fin S`er ville de dog ikke røre, og det var først efter et agn skift til en 5.75" i farven Chartreuse Silk at det lykkedes at pille en mindre sand op af vandet. Jeg havde et par lovende hug, der desværre hurtigt valgte at stå af igen, det lykkedes mig kun at få et par mindre fisk her til aften, men som altid er det rart at komme på vandet.
Lille fætter:)
lørdag den 7. juli 2012
Gös XS!
Efter tre dage i modvind, lykkedes det nu at vende forbandelsen! De sidste dage havde kun givet mig to sølle små sandarter, så jeg var mere end sulten for at komme ud og opleve lidt succes igen. Det var som om at fiskeriet på de andre søer var brændt sammen i sommervarmen, så et af "selvtillidsvandene" skulle besøges denne aften.
Allerede første gang jiggen blev sendt ned til en lovende ekko var der positiv respons - skønt! Efter at have sneget mig rundt på søens skrænter og banker et par timer, var det tydeligt at fiskene havde indkvarteret sig helt oppe på 5-7 meters vand. Den ringe dybde gjorde det nemt at placere sig rigtigt på ekkoerne og selvom mange kontakter kun resulterede i 5 små fisk i båden, så var turen alligevel reddet!
Allerede første gang jiggen blev sendt ned til en lovende ekko var der positiv respons - skønt! Efter at have sneget mig rundt på søens skrænter og banker et par timer, var det tydeligt at fiskene havde indkvarteret sig helt oppe på 5-7 meters vand. Den ringe dybde gjorde det nemt at placere sig rigtigt på ekkoerne og selvom mange kontakter kun resulterede i 5 små fisk i båden, så var turen alligevel reddet!
Umulige sandfisk!
Så er det blevet juli måned, ikke den nemmeste måned til de kære sandfisk. Teamet har de sidste tre dage været afsted på søerne - både samlet og hver for sig. Forholdene har ikke været nemme og der virkelig været knoklet for at få fisk i båden Sandarter er det blevet til, men de har stået meget spredt, og selvom vinden også har tilladt prikskydning oppe i det fri, har de ikke været til at få i hugget. Almindelig vertikaljigging har reddet turene selvom vi også måtte æde en enkelt nulbon!
| Michael havde bedst held med Mahi Mahi i 10" |
| Højt hår og stive finner! |
mandag den 2. juli 2012
Har været på søen et par gange denne weekend, lidt blandede resultater men lidt er det da blevet til. Gedder op til knap 5 kg og lidt sandfisk, især gedderne var lidt af en skuffelse idet at det var sandarterne jeg gik efter, og når man så endelig får et KANON hug der går mod bunden igen og igen og føltes nøjagtig som en rigtigt god art, så bliver man ret skuffet.
10"eren stod for skud igen, desværre kun mindre fisk der bed på og ens for alle andre jeg har fået på den agn er, at de kun sidder kroget på jigg krogen og ikke på nogen af de 2 stingere. Sekundet efter billedet er taget, var sandarten åbenbart træt af at posere for fotografen at den vælger at hoppe i søen igen og sætte en stinger i hånden på undetegnede, heldigvis satte modhageren sig kun lige under huden så den kunne hives baglæns ud igen, så slap med skrækken denne gang.
10"eren stod for skud igen, desværre kun mindre fisk der bed på og ens for alle andre jeg har fået på den agn er, at de kun sidder kroget på jigg krogen og ikke på nogen af de 2 stingere. Sekundet efter billedet er taget, var sandarten åbenbart træt af at posere for fotografen at den vælger at hoppe i søen igen og sætte en stinger i hånden på undetegnede, heldigvis satte modhageren sig kun lige under huden så den kunne hives baglæns ud igen, så slap med skrækken denne gang.
Etiketter:
Gedder,
Sandart,
Vertikaljigging
Abonner på:
Opslag (Atom)


