fredag den 28. december 2012

Forfulgt af uheld!

Ikke alle ture går helt som planlagt. Denne dag er et meget godt eksempel på, at man lige så godt kunne være blevet hjemme.
Mødtes ved søen med Martin Olsen mens det stadig var bulder mørkt. Bilen blev derfor parkeret foran båden, så vi kunne se hvad vi lavede, mens båden blev pakket. Efter 10 minutters lys kunne bilen desværre ikke starte!!! Hmm, dette skulle selvfølgeligt ikke ødelægge dagens fiskeri, så vi fik gjort båden klar og rigget stængerne til med ål. Det gik dog hurtigt galt igen, da elmotoren skulle sænkes i vandet fik jeg knækket beslaget, man skal trykke på for at vippe motoren i!! Nå men den kom da i og ud på søen det gik. Vi fik sat stængerne og så gik det ud mod de planlagte spots. Der var dog langt mellem huggene og de første fisk valgte hurtigt at hoppe af igen og ikke nok med det, så silede regnen ned det meste af dagen. Dette var vi dog forberedt på i form af ordentlig påklædning. Det begyndte at blæse ret kraftigt op så vi vendte derfor kursen mod havnen igen. Desværre var vi stadig forfulgt af uheld. Batteriet løb tør for strøm og vi måtte derfor ro det sidste stykke hjem.

5 gedder var oppe og vende, 2 stk 4 kgs og en enkelt 5`er. Det blev desværre ikke til nogen billeder denne gang, da regnen betød at kameraet måtte blive i tasken.

Ikke den mest succesfulde tur jeg har haft, men de næste par ture er dog allerede planlagt, vinden ser dog desværre ud til sætte en dæmper på søturerne. De vil derfor nok blive erstattet af et par ture efter de sortstribede istedet.

onsdag den 19. december 2012

Slipsedreng?

Hr. Jæger har på det seneste vist vejen frem med en fin serie anstændige gedder på sine ture. Således ville jeg også gerne selv i kontakt med madammerne i dag. Hele formiddagen blev dog brugt på at jagte sandfisk med vertikalgrejet og fireballmonterede løjer. Det var dog kun er stribe mindre aborrer, der var med på julelegen.
  Lidt bedre gik det over middag, da der blev trukket rundt med et velopdækket julebord, bestående af forførende Alien Eels fisket i den nederste del af vandsøjlen. Størrelsen på gedderne var dog i den ende jeg er suveræn god til - SLIPS! Håber at turen i morgen vil bringe mig lidt videre end slipsestadiet :)


tirsdag den 18. december 2012

Dørg+Sg Alien Eel= Gedder!!!

Vejrudsigten sagde 2-4 ms, så det var jo helt oplagt til en tur på søen. Vigtigst af alt er dog, at den stadig er helt fri for is:)
Havde aftalt med Martin Olsen at mødes ved søen halv 8. Taktikken til de grovtandet hed igen dørgning med paravaner og gummi ål, farten blev sat på 1.5-2 km/t og dybdekurven lå på 10-14 meter. Vi lagde ud med 6 stænger, men efter 3 hektiske dobbelthug blev de 2 lagt på stand by.


Dagen første dobbelthug, 2 x 5`ere
 
Det virkede som om at alle farver virkede, Perch, Magic, Hot Orange- uanset hvad der blev monteret for enden af linen bed de på. Tror dog at farven Magic vandt med en lille margin.
Ud af 20+ kontakter lykkedes det os at lande 15 fisk, en håndfuld var over de 5 kg og en enkelt kunne nærme sig de 6 kg.
De mistede fisk gør selvfølgelig en irriteret, men også at man overvejer, hvordan man kan optimere sine agn. En af metoder der er under overvejelse er, at sy en stingerkrog ind i halen med en blød flet line, dette skal dog gøres, så det ikke påvirker agnens gang.  En af ulemperne kan dog være at de gedder som indhalere agnen helt, kan blive for dybt kroget. Dette vil jeg dog komme med en opdatering på, når jeg får gjort mig nogle erfaringer. Grunden til det er at vi har mistanke om, at det er sandarterne der er på spil og kun får fat i halen på ålene i hugget. Om vi er på rette spor, må de næste ture afgøre.

Selv de mindre gedder kan nemt indhalere en 30 cm gummiagn
 
 
 
En tak til Martin for en hyggelig tur på søen.

søndag den 9. december 2012

Gang i vintergedderne

Fiskeriet overskred virkelig forventningerne på denne måske sidste tur i mosen for i år. Flere ture er dog lagt i støbeskeen inden årets sidste dag skal fejres og alt hvad der kan krydses bliver krydset i håb om, at vinteren ikke får lagt låg på alle søerne. Det ser dog lidt sort ud ifølge alle vejr prognoserne.

Denne gang havde jeg igen fornøjelsen af at have Howald fra howaldfishing.blogspot.dk i båden.
Selvom vi først kom igang med fiskeriet henad kl 9, var der fyldt med action lige fra starten.
 Dagens taktik hed dørgefiskeri med kun 4 stænger, monteret med ål på dem alle. Hvor vi på sidste tur havde mindst held på paravanestængerne, var det dem der var mest gang i denne dag.
 Farten blev sat til lige omkring de 2 km/t og vi havde efter kun 2 timer haft 14 gedder oppe og vende i båden. En del af dem var pindegedder, men der var dog lige en der kunne presse vægten over de magiske 10 kg :)
Min 3 over 10 i år, og endda fra 3 forskellige vande og alle på kunst agn, en på en Mepps Nr 5, en på en Swimbait fra I.T.T og så denne der tog en ål i farven Golden Eel.


11.5 kg & 115 cm

Et resultat jeg er ret godt tilfreds med, taget i betragtning af at det har været nye vande, der er blevet udforsket og på lidt andre metoder end jeg er vant til. Det beviser også at det ikke kun er skallebadere der bliver belønnet. Teamets største problem ved netop at fiske med levende agn, er anskaffelsen af skaller, en agn som jo til tider sætter enhver anden metode til vægs.

Da dagen var omme kunne vi sætte tal på dagen fiskeri, hele 33 stk blev resultatet, 7.5 og 8 kg til Hr. Howald og undertegnede stod for dagens største på 115 cm og 11.5 kg.


8 kg og plus meteren


 En ekstra bonus ud over alle de mange fisk, var at de andre både der var på vandet ikke fik brugt alle deres agnsfisk, så de tilbød mig dem. Bilen blev i en fart pakket om og ca 100 stk af det fineste sølv i form af store kamp klare skaller blev læsset i et par tønder, som de så venligt lånte mig. Så gik turen afsted op til Henrik der havde palletanke stående klar. Så mon ikke de skal luftes hvis vejr, vind og ikke mindst isen tillader det inden for de næste par uger.

Siden den første tur med Howald var optimismen over ålene vokset og der er netop lige landet 19 stk med posten. Efter at have ringet rundt til diverse grejpushere, fandt jeg frem til at effektlageret.dk havde de ønskede farver, det er desværre farver som er udgået, men nu efter at have tømt deres lager er mit så også fyldt op til det næste lange stykke tid:)


4 nyeste medlemmer til grej familien

torsdag den 6. december 2012

Årets måske sidste vertikal tur

Grundet meget at se til kommer indlægget fra fredagens fiskeri først nu.

Mødtes med Henrik kl 7:30 ved søen, jagten denne dag skulle være en ren vertikal tur.
Vi fik læsset båden med masser af gummi, ekkoloder og et par stænger, ganske let oppakning for en gang skyld. Vi fik afsøgt et par pladser i det område, som vi havde mistanke om at der stod fisk, det gjorde der også men desværre var der lidt langt i mellem snapsene. 10 stk sandfisk og et par mindre gedder var en tur oppe og vende i båden inden, at Henrik desværre måtte sættes i land igen ved middags tid, da han havde andre planer.

3 kg`s


Dette gjorde plads til Morten Kantsø i båden. Det kom dog hurtigt til at dreje sig om andet end sandfisk, idet at Peter Hansen fra teamtightline.blogspot.dk kom forbi med en gedde i den gode ende af skalaen. Peter havde dørget rundt i området, da det lykkedes ham at kroge en stor madamme på hele 117 cm og 13.55 kg og ville assisteres med vejning og fotografering. Et dejligt syn at se sådan en stor fisk blive returneret i sit rette element igen.
 
Stort tillykke til Peter
 
 
Efter genudsætningen var der lige tid til en hurtig tillykke pilsner. Peter mente at han havde opbrugt kvoten for denne dag og vendte snuden hjemad igen.
Morten og jeg søgte dernæst nye grunde og fandt også ret hurtigt et par fine ekkoer, endda også et par hugvillige fisk. Et par arter på 3 kg og en enkelt der sneg sig op på 3.81 kg som dagens største.
 

En art der faldt for en Hairy Mary


Dagens største
 
 
Jeg takker drengene for endnu en hyggelig tur på vandet. Vi håber på at komme på vandet igen i weekenden, hvis altså ikke at Kong vinter får lagt låg på alle søerne.