søndag den 15. juni 2014

Vertikale overraskelser

Jeg havde sammen med Morten, sat et par dage af til lidt vertikal fiskeri.
Vi havde rigget lidt nye jiggs til, som jeg havde fået tilsendt af svenske Henrik Persson fra HardCore Lures. Han laver sandart guf i særklasse, nemlig jiggen Zander Strike.
Især den lyserøde farve har vist sit værd.

Det lykkedes os at fange en fin portion sandfisk, men ingen af nævneværdig størrelse.
Dagens store overraskelse kom dog først, da vi netop havde fisket på dagens sidste ekko. Morten var i gang med at rulle jiggen op til overfladen og jeg havde vendt båden mod havn, da stangen pludselig krøller sammen og vilde rusk afslører, at det nok var en gedde der havde taget jiggen. Men da vi så et gråligt skær under overfladen, gik tankerne naturligvis over i at det så nok alligevel var en sandart. Overraskelsen var stor da vi opdager, at det er en havørred der ikke kunne modstå den lyserøde jigg. Vi fik ørreden sikkert i nettet og jeg skal da nok indrømme, at både sandarter og gedder er noget nemmere at håndtere i en båd end en gal ørred. Vi fik dog målt og vejet bæstet og efter et par hurtige billeder blev den sat tilbage i søen igen.


68 cm og 3 kg sølv

Dagen efter var vi på pletten igen, vi fandt ret hurtigt hugvillige sandfisk, desværre i samme kaliber som dagen forinden. Efter der har været en håndfuld oppe og vende, så standser jeg på et lovende ekko, Morten sender jiggen i dybet og fisken tøver ikke et sekund med at indhalere den.
Vi kan med det samme se, at det er en fisk i den bedre ende af skalaen og at det nok ikke var en sandart han havde kroget. Morten får efter en fed fight på det lette grej, presset fisken til overfladen og vi kan nette en rigtigt fin gedde på plus meteren.
 
107 cm og 9.3 kg
Den lyserøde var dagenes storfanger


Selv stod jeg kun for de mindre sandarter:)

søndag den 1. juni 2014

Maj måned og meter gedder

Kalenderen siger 1 juni, og traditionen tro står den på sandart fiskeri.
Desværre var det ikke muligt, at komme ud på den sædvanlige sø der plejer at stå for skud til sandart premieren. Men der er i stedet booket båd på en ny sø, så det bliver spændende at se hvad den kan levere.

Maj måned er blevet brugt på at jagte gedden, der er blevet fisket både dybt og lavt, og på flere søer og både med gummi og med Jerk. En af de ture der har været mest succes fulde gav 4 stk over meteren.


7.4 kg og 103 cm
7.1 kg og 101 cm
3 over 7 kg og så en enkelt der lige akkurat kunne presse vægten ned på en utrolig kedelig vægt på 10 kg rent.
Må da indrømme at jeg efter at have gjort kameraet klar til fotografering, lige måtte kontrol veje gedden igen, for 10 kg rent kunne da ikke passe!!! Men kunne hverken få den til at veje 9.99 eller 10.10...
Men jo, en klokke ren 10`er var en realitet, med en længde på 110 cm.


Dagens største- 10.0 kg og 110 cm
 
Et par af de andre ture har da også kastet et par gode fisk fra sig på jerk grejet, f.eks disse knap så gode selfies, hvor kamera stativet desværre lå derhjemme..

 


 Denne her nuppede en McRubber i farven Green Gold
7.72 kg og 103 cm


Denne her faldt for en af favoritterne blandt jerkbait agnene, en Quick Bait ZigZag


7.7 kg og 103 cm