lørdag den 18. august 2012

Walking on water

Kl 16 sharp gik turen ud over den spejlblanke sø i selskab med Hr. Jæger. Ikke en vind rørte sig, så al aktivitet ville nemt blive afsløret på overfladen. Der gik heller ikke længe før vi så de første skræmte skaller springe for livet! Det var virkelig lovende tegn for dagens fiskeri.
  Udrustet med lette spinnere og poppers listede vi os ind på de jagtende aborrer og fik gang i det vildeste overfladefiskeri. Fiskeriet foregik over toppen af en velkendt banke, der ikke havde mere end 30-40 cm vand over sig. I jagten på fiskene endte vi helt oppe på selve toppen og skiftedes til at stå i det knædybe vand og fighte sommerrøvere mellem rankegrøde og kampesten - en nærmest surrealistisk oplevelse! Netop her på toppen plejer vi at have et vanvittigt fiskeri efter gedderne efter legen og nu stod vi her på banken og fiskede midt i det hele!!

Larsen har netop sat popperen i endnu en aborre.


Badenymfen Michael præsenterer bademoden anno 2012 ;)
Det vanvittige overfladefiskeri klingede efterhånden af, så det var på tide at udfordre sandfiskene med en omgang phthalater. Tidligere produktive områder blev opsøgt, men der som støvsuget for fisk. Vi listede derfor lidt videre inden vi fandt lidt aborrer med størrelse på. Det blev det sidste vi oplevede af søen for denne gang, men vi vender snart tilbage i jagten på gedderne...

Grov aborre fanget på FOX tube jig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar