Den forgangne uge stod i påskens tegn og dermed var der også
en række traditioner, der skulle holdes i hævd.
Mellem påskefrokoster og andre familiearrangementer blev der heldigvis
også plads til et par ture med vertikalgrejet.
Første tur foregik stort set lige efter drejebogen. Den
udvalgte plads blev ”fundet” ved sidste års forårsfiskeri, hvor den leverede
rigtig fint. Således var det naturligvis også oplagt at starte dagens fisketur
netop her. Lidt søgen i området
afslørede en del bundnære ekkoer på 8-10 meter vand og allerede i første ”stop”
var der respons.
 |
Rognen ser ud til at være godt og vel moden.. |
Flere fisk blev fundet og huggene var resolutte og ganske
uden tøven. Efter den fornemme start var det dog som om fiskene forsvandt
fuldstændigt fra området. Jeg var nok lidt for konservativ i min stil og blev
længe på pladsen inden jeg begyndte en mere opsøgende taktik. Fiskene var
heldigvis lige i nærheden! De havde dog bevæget sig ind på langt mere grundt
vand. Faktisk blev de fundet helt inde på blot 3 meter, selvom de fleste stod
på 4-6 meters dybde. Fiskeriet var knapt så intenst og der skulle arbejdes
længe på hver fisk, før det resulterede i hug.
 |
Halefinne der vidner om nærkontakt med en gedde. |
Ved middagstid udløb min fisketid desværre og kursen blev
sat mod endnu et veldækket påskebord.
 |
Selv de mindste fisk går ikke af vejen for en bred profil på den nye agn |
To dage senere var jeg igen at finde på den produktive
plads. Denne gang havde jeg også allieret mig med en stang, som blot skulle
fiske passivt med en fireballrigged skalle – noget der erfaringsmæssigt kan
flyttes sandarternes fokus fra gydning til fødeindtag.
Allerede fra starten af stod det dog klart, at fiskene var
betydeligt mere selektive denne morgen. Flere fisk fik præsenteret både jig og
skalle uden at reagere overhovedet. Der blev derfor forsøgt på noget dybere
vand og så kom der pludselig rigtig meget liv i stangen med den fireballfiskede
skalle. Jeg smed derfor jigstangen fra mig og kastede mig over stangholder,
skruetvinge og fireballstang, som havde løsrevet sig fra sit fæste i rælingen
og var på vej UNDER vand! Fisken smuttede desværre i modhugget, alligevel var
jeg glad for at have reddet stang og stangholder fra druknedøden. Smilet stivnede
dog prompte da jeg vendte mig om efter jigstangen – hvor f….. var den nu henne?
Den var i hvert fald ikke i båden længere og jeg satte derfor omgående en
markering på GPS’en, så jeg kunne iværksætte en eftersøgning.
 |
Endnu en sandart der har overlevet et tidligere møde med en gedde... |
En times tid og tre sandarter senere lykkedes det utroligt
nok at få kontakt med den gamle stang igen. Heldigvis havde Vientoen ikke lidt
overlast efter den lille svømmetur og smilet blev derfor reetableret. Fiskene
flyttede sig igen op på lavere vand, i takt med at solen stod højere på himlen.
Pludseligt tikkede der også et rigtig heftigt ekko op i to meters dybde på ca.
4 meter vand. Båden blev smidt i bak og fluks blev jiggen sendt ned til ekkoet,
der kvitterede med at hugge omgående! Modhugget
var hårdt og fisken kom nærmest straks til overfladen. Lettere chokeret kunne
jeg lige nå at nyde synet af en fed sandart på 6-7 kilo inden den med et par
kraftige ryst på hovedet gjorde sig fri af en yderligt siddende stingerkrog. P-I-S!
Det er svært at sige, hvad jeg kunne have gjort anderledes i situationen, men
nettet kommer fremover til at ligge endnu nærmere når der bliver fisket på lavt
vand!
De næste timer var næsten uden fisk, så jeg besluttede mig
for at lave en afstikker til en anden plads, som også plejer at huse en sandfisk
eller to på denne årstid. Fremme på pladsen blev benzinmotoren slukket og så
skulle pladsen afsøges med elmotoren. Imidlertid blev båden liggende da
håndtaget blev drejet på elmotoren? Motoren gav blot en højfrekvent summetone
fra sig og jeg kunne til min frygt se, at benzinmotorens propel måtte have
spist den nu manglende propel på elmotoren! Super ærgerligt i situationen, men heldigvis
ingen uoprettelig skade og en ny propel er allerede bestilt.
Dagens række af små ”episoder” var nok et tegn til at stoppe
fiskeriet og kursen blev atter sat mod havn. Selvom jeg havde smidt en
fantastisk fisk, så var smilet alligevel ganske bredt da jeg kørte hjem. De to
påskedage havde med 27 sandarter i båden givet mig masser at arbejde videre med, i mine
bestræbelser på at blive ”selvforsynende” med gummiagn. Mere om denne opstart findes allerede
her og på
Instagram under #LarsenLures
 |
20 grams Mieko Predator Light jighead og "No.7" plantet i kæften på en påskesandart |