mandag den 11. juni 2012

Pelagisk mamma!

Som en anden snigskytte blev jagten igen sat ind på de pelagiske sandfisk. Det er i sandhed en udfordring at "ramme" ekkoet rigtigt og der er en hel del missere imellem. Tilgengæld er glæden så også helt i top når det lykkes - især når det er god fisk der bliver overlistet. Dagens tal blev 9, men det var dagens anden fisk, som turen vil blive husket for.

Første skud gik helt forbi, så jeg måtte have båden ind over fisken en gang til. Anden gang ramte fart og kurs plet og jiggen blev sendt ned i 8 meters dybde over 14 meter vand - godt en meter over fisken. Der var ingen tvivl om, at denne fisk var i ædehumør, for den svømmede faktisk jiggen i møde! Efter modhugget kunne jeg godt mærke, at det var en fornuftig fisk og figthen var der bestemt heller ikke noget at klage over. Fisken kom sikkert i nettet første gang og det var tydeligt at fisken allerede havde taget godt for sig af skallerne efter legen. 5,84 kg og 80 cm :)

Området blev naturligvis finkæmmet, men det var kun sandarter i mere beskeden størrelse, der havde lyst til at lege med resten af aftenen.


5 kommentarer:

  1. FLOT FLOT fisk:) Stort tillykke med den, ærgrer mig sådan at jeg ikke kunne tage en makkertur idag.

    SvarSlet
  2. Nice hr. Pibejæger ;-) Sad også og kiggede misundeligt ud på aftensolen og tænkte på stor fisk;-) Tillykke!

    SvarSlet
  3. Super skøn Zander. Godt fisket og tillykke med dyret. Og ja det var en dejlig dejlig dag på søen igår ;-).

    SvarSlet
  4. Super flot fisk! Glæder mig til at være fri af flytterod og overarbejde og komme på vandet igen!

    SvarSlet
  5. Takker for de pæne ord! En skam du ikke var med i går Jæger. Mon det var Hr. Howald, der dørgede forbi ved 20 tiden? Jyde: du giver dig bare RIGTIG god tid med de flyttekasser (få EWT. Ingemann til at hjælpe dig), for der har virkelig allerede været ild i jeres fiskeri i år :)

    SvarSlet